Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Psalmer og aandelige Sange af Thomas Kingo , samlede og udgivne af P.A. Fenger

At dette nu ligesaalidt hos 👤Kingo, som hos Andre, udelukker enten Valg, eller, hvor det er godt og gjørligt, Forkortning og Forbedring, det vilde jeg ikke her gjentage, hvis det ikke var for den Anmærknings Skyld, at nærværende Samling allerede blot fra denne Syns-Punkt var Taks værd; thi deels letter den mærkelig Oversynet af 👤Kingos hidtil adspredte Sange, og deels har 👤Kingo sjunget saa længe og saa liflig for den Danske Menighed, at baade har han ærlig fortjent en Plads i vort Bibliothek, og tillige skylde vi hans Minde, ei at forandre en Stavelse hos ham, før Alle kan see, hvad det er, vi forandre, saa Skammen, om vi skamfere hans Værk, kan blive vor egen.