Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Psalmer og aandelige Sange af Thomas Kingo , samlede og udgivne af P.A. Fenger

17Blandt alle 👤Kingos historiske Psalmer, som udgjøre over en Trediedel af den ny Samling, (S. 24—206) og udgjør en 📌Danmark aldeles eiendommelig Kirke-Messiade, der, med alle sine svage Steder, dog ei blot vil ihukommes, men glæde og oplive danske Christne, naar 👤Klopstocks dødfødte Skole-Messiade har været længe glemt hos de Tydske; blandt alle disse, selv efter uchristelige Æsthetikeres Dom, for en stor Deel mageløs deilige Psalmer, findes, saavidt jeg har kunnet opdage, i den ny Bog kun Spor af Tvende, nemlig af Langfredags-Psalmen: Gak under Jesu Kors at staae, og af Paaske-Psalmen: Som den gyldne Soel frembryder, og det vilde dog vist i en almindelig Kirke-Psalmebog være indtil Ubegribelighed uforsvarligt, om ogsaa disse to Kingoske Psalmer var enten ordret optrykte, eller, hvad de maaskee begge kunde taale, hensigtsmæssig forkortede og vaersomt afpudsede; men nu har man desuden begravet den Ene og halshugget den Anden, hvad dog, baade efter Kirkens og Poesiens Dom, var baade Synd og Skam!