↩ Var nu en Dom, man ellers ikke skulde fristes til at ►acqviescere ved, var den, som det ►syndes, efter Omstændighederne, kun appellabel til Skjærpelse eller dog kun til Stadfæstelse, hvor Præmisserne ere usynlige, og lade sig da paa ingen Maade ►enten ►oversee eller bedømme, saa maatte Præsten unægtelig enten nedsynke i stum ►borgerlig Fortvivlelse, eller tye til Majestæten paa Publicitetens Vei, der vel, ved Politi-Censuren, ►syndes ham theoretisk 247spærret, men, som han troede, vilde dog staae ham practisk aaben, om ikke ved Andet, saa ved Kong 👤Frederik den Sjettes personlige Sandheds-Kjerlighed, og mageløse personlige Tilgjængelighed, der vel, efter Sagens vidtløftige og indviklede Natur, ei her kunde gjøre Publiciteten overflødig, men vilde sikkert, troede Præsten, gjøre den baade muelig og frugtbar!