↩ Naar jeg derfor i ►Cancelliet bestandig maatte høre, deels at jeg var en Sværmer, og deels at jeg ei maatte gjøre mig mindste Haab om et geistligt Embede ►inden Voldene, selv om det kun var ved 📌Kirken i Citadellet, til hvilket umisundelige ►Stade jeg tre Gange concurrerede; ja naar Præsidenten, som han selv aabenhjertig sagde mig, endnu 1818, spurgde Geheimeraad 👤Moltke, om Stifts-Øvrigheden i 📌Aalborg havde Noget imod, at jeg indstilledes til et der ledigt ►Capellani; naar jeg derhos veed, at ►Cancelli-Præsidenten (1817) lod mig, ved min Velynder 👤Abr. Kall, bede til sig, for, som han selv sagde, at forlige mig med ►Cancelliet, naar jeg, af flere lange Samtaler med denne nysafdøde Minister, veed, hvorlidet han gjorde nogen Hemmelighed af, at min Uenighed med 📌Kjøbenhavns Geistlighed var i hans Øine ingenlunde en politisk Brøde, men kun en uovervindelig Hindring for ►den Befordring jeg attraaede; naar jeg veed alt dette, og endnu meget Lignende; mon det da ►være en forvoven Slutning, at den samme Haand, som 1810 lagde hele den Kjøbenhavnske Geistligheds ►borgerlige Agtelse i Vægt-Skaalen mod min ►borgerlige Ringhed, at den samme Haand vedligeholdt denne Stilling, indtil ►syv magre Aar havde frembragt en Hungers-Nød, ►Personel-Capellanen ei kunde tage sig nær saa let, som Stifts-Provsten, og indtil Majestæten overhug 117 (US) gede den Knude, ►Cancelliet ei kunde løse, ved, mod mit Ønske, men til mit Bedste, at kalde mig 219til Kjøbstæd-Præst i 📌Sælland, og ved, Aaret efter, paa min indstændige Bøn, men, som det synes, til min ►borgerlige Undergang, at tilbagekalde mig, som Capellan ved 📌Vor Frelsers Kirke i 📌Frue Provsti.