↩ Sagen er ►kortelig denne, at da Christendommens Aand udgik i Ørken, ►at kalde ►Barbarerne til Omvendelse og Tro, ►og at omskabe Ørken 116 (VU) til en frugtbar Mark, med 📌Libanons Herlighed, med 📌Carmels og 📌Sarons Prydelse►, hvad unægtelig er en smuk 167 (US) poetisk Beskrivelse ►paa Christendommens historiske Virkninger i det ny 📌Europa, hvad enten saa den gamle ►ebraiske ►Seer saae det, eller ikke; dengang havde man, desværre, allerede saa omtrent skrevet ►Christen-Fol17kets► Historie i Glemme-Bogen, eller bildte sig dog ind, at den Aand, der skabde sig sit Folk af alle Andre, og havde overalt den Stærkeres Ret, han maatte naturligviis ogsaa blive alle Folks Aand, naar man kun bortryddede de udvortes Hindringer, nemlig Afguds-Husene og de trodsige Afguds-Dyrkere. At Sligt kunde lykkes saa godt, som det lykkedes, er ►vist nok et Vidunder, som giør Christendommens Aand udødelig Ære, men, alt Andet tilsidesat, kan man nok begribe, at der saavel i 📌Stor-Britannien, som fra 📌Donau til 📌Vardø-Huus, baade var Mange, som, naar de havde ►Kiødet, kun brød sig lidt om Aanden, og derhos Endeel, som ►vel lod de gamle Gude-Navne og Tempel-Skikke gaae ►ad Glemme, men holdt dog fast ved deres naturlige Grund-Begreb om Forholdet mellem Aand og ►Støv, mellem Gud og Menneske, hvor slet det saa end ►rimede sig med de christelige Forestillinger. Dette gik saameget desbedre an, som ►Neophyterne ►sædvanlig hverken kunde læse eller skrive, kunde endnu mindre Latin, og var meget ►maadelige Philosopher, medens paa den anden Side Missionairerne tit bar sig ad med at samle Kirke-Giængere, som man nu ogsaa tit samler Bøger til Bibliotheker, gjorde Ceremonierne til Hoved-Sagen, og gav i det Mindste to Skyts-Helgene for hver Gud. Desuagtet maa man dog ikke, som Skik har været, ►over det meget baade Latterlige og Sørgelige, som Historien ved denne Leilighed melder, glemme, hvad sandt er, 18at Middel-Alderens Munke dog i Grunden forstod meget bedre at udbrede Christendommen og omvende Hedninger, end vore Missionairer enten i 📌Ostindien eller 📌Grønland; thi at tale om Christendom med ►Barbarer, som ►Mesteren talde med jødiske Skrift-Kloge, eller ►Apostelen med Philosopherne i 📌Athenen►, røber i det Mindste stor Mangel paa Menneske-Kundskab, og en meget ►overfladelig ►Skrift-Klogskab, da baade Aanden og Ordet raader os at ►syre Meget med Lidet, at ►bænke Giæsterne, før vi ►syne dem►, og at ►fange Fiskene, før vi skille dem ad.