Oversigt over manuskripter og tryk
Manuskripter
✂ I Grundtvig-arkivet, Det Kongelige Bibliotek, København, findes følgende manuskripter:
Signatur | Type | Indhold |
Fasc. 113.II | Udkast | til teksten (kasseret) |
Fasc. 183.I | Udkast | til fortale |
Fasc. 183.II | Udkast | til fortale og begyndelsen af teksten |
Fasc. 183.III | Udkast | til teksten (fortsættelse af 183.II) |
Fasc. 183.IV | Udkast | til teksten (fortsættelse af 183.VII) |
Fasc. 183.V | Renskrift | med kasseret slutning til teksten |
Fasc. 183.VI | Udkast | muligvis det første udkast til teksten |
Fasc. 183.VII | Udkast | til teksten (fortsættelse af 183.II) |
Førstetrykket
✂ Nummer i ►Bibliografien: 455.
✂ ►Skribenten Nik. Fred. Sev. Grundtvigs Literaire Testamente blev annonceret som udkommet fredag den 23. marts 1827 i ►Kjøbenhavns kongelig alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger (Adresseavisen). Annoncen blev bragt under rubrikken “Kundskabsvæsen” og lød: “Fra Pressen er udkommet: Skribenten Nik. Fred. Sev. Grundtvigs literaire Testamente. Prisen er heftet 24 sk. [skilling] / Wahlske Boghandling, / Ulfeldsplads Nr. 118” (►Adresseavisen 1827, sp. [4]).
✂ Bogen blev forlagt af den Wahlske boghandel og trykt på Fabritius de Tengnagels bogtrykkeri i København.
✂ Oplagets størrelse kendes ikke.
Bibliografisk beskrivelse
De anvendte eksemplarer
- Det Kongelige Biblioteks eksemplar (katalognr. M, 26534 8o; stregkode: 130005643229); beskåret og indbundet med det originale blå, trykte omslag.
- Grundtvig Centerets eksemplar; beskåret og indbundet med det originale blå, trykte omslag.
- Grundtvig Centerets eksemplar (signeret Theodor Møller); beskåret og indbundet.
✂ Eksemplar 1 har dannet grundlag for tekstetablering og faksimiler.
Formler
✂ Format: 8o.
✂ Eksemplaret er beskåret, og bogblokken måler ca. 188 × 112 mm. Det er ikke lykkedes at finde et ubeskåret eksemplar.
✂ Kollationsformel: 18 2-38.
✂ Signaturformel: $2 signeret (-1).
✂ Pagineringsformel: 24 blade, pagineret I-III, IV-VI, 1, 2-40, 41-42, [= VI, 42].
✂ Bogens format er oktav. Den består af et usigneret læg på 8 blade og 2 signerede læg på 8 blade, dvs. 48 sider i alt. Der er stum paginering af s. I-III, 1 og 41-42.
Intern varians
✂ Der er ikke konstateret intern varians, hverken af tekstlig eller materiel art, i de kollationerede eksemplarer.
Anvendt litteratur
- ►Adresseavisen (1827), nr. 70, 23. marts. København
- ►Bibliografien, se Johansen, Steen (1948-1954)
- Johansen, Steen (1948-1954) ►Bibliografi over N.F.S. Grundtvigs skrifter, bind 1-4. København