↩ 1 107 (VU) 158 (US) Er det sandt, hvad man saa tit, og ei sjelden saa bittert, har bebreidet mig, at jeg misbrugde min levende ►Indbildnings-Kraft, min Magt over Ordet, min Styrke i Modersmaalet, og i det Hele hvad der har gjort mig som Skribent navnkundig i 📌Norden, til at forvirre mine Læseres Tanke-Gang, til at bekæmpe en ►herlig Oplysning, og fordærve en Smag, der, om den end ikke var den bedste, dog var ►paa gode Veie: kort sagt, at jeg har kæmpet for det gamle Barbari, for Middel-Alderens Mørke, og for det syttende Aarhundredes aandløse Systemer, og al aandelig Frihed tilintetgjørende Former! ►Saa maa jeg vel spørge, thi er det sandt, da har jeg nu saa ►aabenbar stillet mig under Aands-Frihedens og Oplysningens Banner, at jeg selv bør dømme mine Bøger til Baalet, eller dog betragte mine literaire Udtømmelser, som en Lava-Strøm, der, ►til Lykke, ►snart blev afkjølet, og som jeg selv maatte arbeide paa at bortskaffe, for, om mueligt, endnu at redde det ►Jord-Strøg, jeg i min Blindhed ødelagde!