Grundtvig, N. F. S. Jens Baggesen

Anledning

“Jens Baggesen” er Grundtvigs mindedigt over 👤Jens Baggesen, som døde den 3. oktober 1826 i Hamborg. Den 10. oktober stod hans nekrolog i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. Nekrologen er uden forfattersignatur. Digtet blev trykt i Nyt Aftenblad den 14. oktober.

På den ene side var Grundtvig kritisk overfor 👤Baggesen. På den anden side havde han en klar forståelse af dennes format som digter. Det blev omdrejningspunktet i mindedigtet. At de var enige om det meste, når det kom til litteratur og digtning, og at de delte mange af de samme digteriske erfaringer, vidste Grundtvig bedre end 👤Baggesen (se Henriksen 1971, s. 20 f. og Lundgreen-Nielsen 1980, s. 44 f.). Som mindedigt er “Jens Baggesen” specielt. De fleste gjorde sig umage for at sige noget pænt om afdødes person, som dekorum fordrede. Grundtvig fastholdt imidlertid sit kritiske standpunkt (se bl.a Auken 1998, s. 138).