Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Christendommens Sandhed

👤Jesus Christus, Gud og Mand, Herren og Hovedet, i hvem vi have Fred med Gud, og Børne-Ret til Riget, Barne-Deel i det evige Liv, Han være med os, og af Ham, af Ordet, som levende begriber sig selv i Faderens Skjød, og hvis Liv er Menneskets Lys, af Ham være Bibel-Ordet, i og med Aanden, os et levende Billede! 148Da vil Han gjennem dette Ord ogsaa gestalte sig, efter Troens Maal og sin himmelske Viisdom, i vore Evangelister og Propheter, Hyrder og Lærere, og i den ganske Menighed, som var, som er, og som skal daglig klarere vorde hans udtrykte Billede, hans virkelige Aande-Legeme, hans kjærlige Fylde, som opfylder alle Ting i Alle, ja, i hvem det behagede Faderen, at Guddoms-Fylden skulde ogsaa legemlig boe!