Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Christendommens Sandhed

Ja, Han staae os lyslevende for Øine, som Broder til de Mindste i Guds Rige, og dog langt større end Engelen, der gik for hans Ansigt, som sin egen og Guds Riges store Prophet, som Ypperste-Præsten evindelig, af 👤Melchisedeks Orden, og som den gode Hyrde, der satte Livet til for Hjorden, og er selv den levende Dør, udenom hvilken der, selv for Over-Engle, end sige da for Støvets Børn og Dødens Fanger, er ingen Adgang til Faderen, eller Indgang i de liflige Værelser, hvor de Forklarede skal hvile med Fryde-Sang fra deres Arbeide, medens Kjærligheden evig gestalter sig i dem, ved det ubeskrivelige Jær-Tegn, der skal forklare Ham, den evige Fader, som er af sig selv, og af Hvem alle Ting ere!