Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Christendommens Sandhed

Denne Historie er det nu aabenbar, de Christne videnskabelig maae beraabe sig paa, som gyldigt Vidnesbyrd om, at Evangeliet ingenlunde skuffede de Troende, men yttrede en guddommelig Kraft til at gjøre dem usigelig bedre og lykke ligere, end det naturlige Menneske er, samt at den Kraft, der indførde, udbredte og vedligeholdt Troen 145i en fiendtlig Verden, aabenbar er den samme guddommelige Al-Magt, som Verden skabdes ved og beherskes af, og som umuelig kunde fulgt og fremmet Troen, hvis det ikke havde været Sandheds-Tro. Ved denne Vidne-Førsel maatte der i Kirkens Old-Tid nødvendig lægges Over-Vægt paa den evangeliske Historie, maa der i vor Tid ligesaa nødvendig lægges Over-Vægt paa det Lutherske Tids-Rums Historie, der kan sikkres mod alle Indvendinger, og naar Troen ikke anfægtes af Jøder, Tyrker eller udøbte Hedninger, men, som i vore Dage, af Folk i Christenheden, der aabenbar have Troens Virkninger at takke for al den Oplysning og Udvikling, hvormed de bestride den, da er den første Deel af dette Vidnesbyrd uigjendriveligt, og den anden Deel lod sig kun afvæbne ved at opvise en modsat Betragtning af Forholdet mellem Gud og Menneske, der havde virket med ligesaa stor Kraft, ligesaa vidt og ligesaa længe som Christendommen.