Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Christendommens Sandhed

At nemlig 👤Christi Evangelium lyder kjærlig, naar det i Kirken lyder som en Tidende om det store Kjærlighedens Jær-Tegn, at Gud hengav sin eenbaarne Søn, og at den Eenbaarne godvillig fornedrede og opoffrede sig selv, for at den syndige, under Lovens Aag trællende, under Dødens Dom sukkende, for det yderste Mørke skjælvende Menneske-Slægt kunde, ved Troen paa den Eenbaarne, renses, opreises, forløses, frigjøres, gjenfødes og fornyes til et levende, venligt, evigt og frydefuldt Samfund med den Gud, hvis rette Navn er Fader, og hvis Grund-Væsen er Kjærligheden selv, at dette Evangelium, der kalder alle Mennesker, og udelukker Ingen, som vil komme at kjøbe uden Penge, og drikke uforskyldt af Livets Væld, see, det er soleklart, 144og dette er Troens kirkelige Vidnesbyrd, som, naar det er levende og kraftigt, nødvendig maa gjøre et dybt Indtryk paa alle dem, der føle, at det naturlige Menneskes Vilkaar virkelig ere saa bange og beklagelige, som Evangeliet forudsætter.