↩ Men, uagtet vi saaledes med Rette besvare den ►sorte Døds 717 (US) ►Udsættelser paa vore ►Fædres Liv, maae vi dog hverken være blinde for dets Feil og Mangler, eller haardnakket holde paa dem, saa, medens vi ►bestride Døden under alle Skikkelser, maae vi ogsaa stræbe at helbrede de ►Bræk og Saar, der vel ikke i sig selv er dødelige, men er dog Virkninger af en fiendtlig Magt, som staaer i Dødens Tjeneste, forbittrer Livet, og fortærer Kræfterne. Det gjælder her som overalt, at ►den blotte Kundskab ►opblæser, kun Kjærlighed opbygger►, saa det nytter os slet ikke, om vi tusindgange bedre end ►Fædrene kunde beskrive den rette Skrift-Brug, med samt hele det christelige Liv og Levnet, naar vi ikke have den levende Kilde i vort Inderste, uden hvilken vi selv med prophetisk Gave, og med alle Tunge-Maal i vor Magt, kun var ►►lydende Malme og klingende Bjelder; men derfor er det dog ingenlunde det Samme, om vi bruge ►Skriften hensigtsmæssig eller ikke, ingenlunde Smaating, 140hvorledes vi dele, overantvorde og bearbeide det store Sandheds-Ord, der i alle Maader skal ophøie 📌Zions Børn over 📌Grækenlands, og ►uddanne os til Alt hvad der i Sandhed er smukt og ►yndeligt, er Priis og Ære værdt. Ligesaalidt derfor, som ►Apostel-Brevene skal indgyde os Ringe-Agt for de videnskabelige ►Tale-Former, ligesaalidt maae ►Psalmerne eller ►Prophet-Bøgerne avle en saadan for de poetiske, da Form-Bruddet i ►Skriften ingenlunde er ►et Stav-Brud over de skjønne og klare Former, men kun, ligesom den legemlige Død og Opløsning, en nødvendig Følge af Menneskets Synde-Fald, der gjør Alt hvad der hos Mennesket naturlig udvikler sig, uskikket til en reen-menneskelig Opfattelse af det Guddommelige. Ligesom ►Solen formørkedes, ►Jorden skjalv, og Klipperne revnede, da Herren ►hensov og ►stædtes til Jorde, saaledes maatte ogsaa Klarheden vige og ►Tale-Formerne briste, da det guddommelige Sandheds-Ord lod sig korsfæste for os paa ►Hedninge-Maal, og lod sig ►jorde i en Skrift-Grav, der vel var udhugget til en Rig i 📌Jerusalem, men var dog ingenlunde ►de Helgen-Been værdig, der ei skulde see Forraadnelse. Deraf følger imidlertid ingenlunde, at ►jo Bibel-Ordet i ►Tidens Fylde kan aabenbare sin Herlighed i klare og deilige Former, som Aanden skaber paa ►dannelige ►Støv-Tunger; thi det er jo dog kun et Billede af det store ►Vid-Under, at ►Gud sendte os sin Søn, født af en Kvinde, og Loven underdanig; og det svarer saa ganske til den store Plan, Stat-Holderen i 👤Christi Rige, som er Hans Aand, ►øiensynlig har iværksat, at oplyste Christne ei kan tvivle om, det jo vil lykkes. Hvorvidt de ►ebraiske ►Tale-Former ere ►brudte i ►Skriften, eller hvorvidt 718 (US) de, naar det tilsvarende Tunge-Maal levende tilhørde os, vilde findes saa klare og skjønne, som de store prophetiske Grund-Former kunde være, det er et videnskabeligt Spørgsmaal, der vil 141meget til at besvare grundig, men ►øiensynligt er det, at hvor Troens og ►Bibelens Aand har omsmeltet Sprogene, der er disse ei blot blevet bøieligere efter ►Bibelen, men ogsaa ►danneligere til allehaande klare og yndige Former, saa 👤Christi Aand har i Gjerning og Sandhed beviist, det er hans Alvor med Budet, at ►vor Tale skal være yndig, blomstrende, fyndig, og viselig beregnet paa dem den gjælder. ►Tilvisse er dette Bud, og Menneskets naturlige dertil svarende Fordring, tit paa den urimeligste Maade blevet mistydet eller misbrugt, og aldrig grovere end i den sidste Tid, da det Naturliges, det Skjønnes, det Yndiges og Klares Tals-Mænd ►syndes reent at have glemt, at Ordet maa fremfor Alt være levende, og de Christnes Tale fremfor Alt være christelig; men ingen Mis-Tydning eller Mis-Brug maa gjøre os bange for at følge og indskjærpe Sandhed, skal kun gjøre os varsomme i ►Udviklingen, saa vi altid lægge ►Over-Vægt paa Hoved-Sagen, og advare de Christne med Ord og Exempel for den Daarskab at ►uddanne Formen paa Aandens Bekostning, eller at ville give sin Tale mere Klarhed og Ynde, end der paa vort Tunge-Maal eller dog paa vore Læber lader sig forene med Ordets Kraft og christelige Liv. Det var derfor i sin rette Orden, at 👤Morten Luther, uden at ændse andre Regler end Aandens og Livets i ham selv, udtrykde sig, i Sang, i Prædiken og Skrift, saa levende, som han det mægtede, men deels skal vi ogsaa finde, at der i hans som i alle store Poeters Tale er en dyb og mægtig Grund-Tone, der behersker Formen, saa den, trods alle ►Smaa-Bræk, dog i det Hele bliver ►yndelig, og deels skal vi have den Forstand, at de prophetiske Anførere i Tunge-Maalenes aandelige Udvikling bære saa at sige et heelt følgende Tids-Rum i sig, der kun dunkelt og spirende kan gestalte, ingenlunde udfolde og ►uddanne sig i deres levende Ord, der er en 142Kraft-Sæd paa Jorden, hvoraf mangfoldige og høist forskjellige, kun i Aanden forenelige Vexter skal, i Tidens Løb og i Slægternes Følge, udspringe og udvikle sig. Men deri stikker Feilen, at ligesaalidt som de ►ordenlige Redskaber have de Over-Ordenliges Kald, Kraft og Livs-Fylde, ligesaalidt skal de stræbe at efterligne hvad de kaldtes og udrustedes til at bearbeide, og naar derfor hos 👤Morten Luthers Discipler det aandelige Ord blev langt mindre yndigt, klart og ordenligt, end det var hos ham, da var det, fordi ►Di 719 (US) scipelen vilde være over sin Mester►, ligesom det paa den anden Side var en Frugt af Aandløshed, naar Ordet kun blev en Skygge, eller dog kun en Gjenlyd af 👤Luthers. Det er derfor yderst ►mærkeligt, at i 📌Norden, hvor man længst og inderligst knyttede sig til 👤Luther, finder man mindst slavisk Efterligning, og mest levende Bearbeidelse og Udvikling af hans Ord, i Forening med Bibel-Ordet, som Grund-Sæden for den hele Jord, og Hoved-Kilden for al den ganske Christenhed! Hos os fattes vi derfor ingenlunde Exempler paa den ►ordenlige Skrift-Brug, hvorved et enkelt sammenhængende Brud-Stykke, enten af den hellige Historie, af Prophetien eller af ►Lærdommen, er blevet levende for Ordets Tjener, og enten gestalter sig til en Psalme, eller udvikler sig til en Prædiken i Tunge-Maalets Aand, ►yndelige selv for dem, som ikke ynde Troen. Kun Skade, at hvad der skulde være den ►ordenlige, sædvanlige Præste-Brug af Bibel-Ordet, maatte selv hos os snarere kaldes sjelden og over-ordenlig, saa den maa ►mærkelig udbrede sig, før det kirkelige Ord igjen kan blive et for Menigheden og selv for Verden ►høirøstet og slaaende Vidnesbyrd om Troens og Bibel-Ordets mageløse Liv og Kraft, og dermed om Christendommens Sandhed!