↩ Dette er Bekiendelsen, som giver sig selv det levende Vidnesbyrd for Venner og Fiender, at den udtrykker de Christnes ældgamle, over al Verden bekjendte Tro, og vil 118Nogen gjøre dette Vidnesbyrd til Løgn, da fremføre han et stærkere, som benægter, at det var denne Tro, der fra Apostlernes Dage uafbrudt forplantedes med Daaben fra Slægt til Slægt og fra Folk til Andet; men det forstaaer sig, at vi tale om Troen, ikke om Udtrykkene, der, naar de kun udtrykke det samme Begreb, er omtrent ligegyldige, og maatte nødvendig afvexle, i det Mindste hvergang Troen forplantedes til et nyt Folk, der skulde bekjende den paa sit eget Tunge-Maal. Det er saaledes ganske rigtigt, at vi i den tredie Troes-Artikel sige en hellig, christelig Kirke, hvor Catholikerne sige en hellig, ►almindelig (catholsk) Kir 536 (US) ke, men ►Tingen bliver den samme, da vi paa begge Sider dermed vil udtrykke Kirkens Eenhed, hvorpaa Troen gaaer, og hvorlidet det var vor Agt med denne, i Øvrigt unødvendige, altsaa ulovlige, Forandring, at adskille os, beviser den ►Catechismus, jeg endnu som Barn har lært, hvor det lød, en hellig ►almindelig, christelig Kirke. Ligeledes have vi i denne Artikel indskudt Ordene “at være” for dermed at raade Bod paa den tilsyneladende Dunkelhed, men da disse Ord ►til Lykke paa dette Sted ingen Ting sige, gjør de ►aabenbar heller ingen Forandring.