↩ Han er i denne Henseende den Eneste i sit Slags, den eneste christelige Præst, som af Nødvendighed blev Parti-Stifter, og dog en uplettet Martyr for Kirke-Troen, men som personligt Vidne hører han til den apostoliske Vidne-Skare, som uden at ændse Livet i denne Verden, ►aabenbar trodsede Verdens-Magten med sin Tro paa det evige Liv i 👤Christo. Denne Skare, der vel ingenlunde er saa talrig, som man af ►Martyrologierne skulde slutte, men dog 251forbausende stor, udmærker sig ved en frimodig Beraabelse paa egen Erfaring af Troens guddommelige Kraft, og ved et dertil svarende ►daadfuldt Liv, og agte det ei for et Offer de bringe, men for en Lykke der times dem, naar de, ved Enden af deres Løbe-Bane, kan ære Herren i Ilden, beseigle Vidnesbyrdet med deres Blod. Om dette virkelig skeer, derpaa kommer det, som 👤Rimbert meget rigtig anmærker om 👤Ansgar, lidet eller intet an; thi Tusinde kan blive halshuggede for en Tro, uden at det, i og for sig selv betragtet, giver Troen noget Vidnesbyrd, medens Vidnesbyrdet af en eneste ►ærlig, ►betænksom Alvors-Mand, hvis ►Kæmpe-Liv beviser, at Troen var ham kjærere end hele Verden, og gav ham Kraft og Mod til at prøve Styrke med den, et eneste saadant Vidnesbyrd nødvendig indgyder hver Alvors-Mand Høiagtelse for denne ►besynderlige Tro, og vækker en god Formodning om Dens guddommelige Udspring.