↩ Dette er Vidnesbyrdet, jeg som Christen har annammet, fundet troværdigt, og som den christelige Kirkes indviede Tjener baaret paa Tungen, aflagt for Menigheden, med saameget Liv og saamegen Kraft, som Vidnesbyrdet enten havde i mig eller randt dog paa mine Læber, og det veed jeg, at naar jeg ikke brød mig om det evige Liv, eller naar jeg ikke troede at det var en Guds Naade-Gave i 👤Christo Jesu, da gad jeg ikke ►hedt Christen, end sige da jeg skulde overtale Andre til at troe paa 👤Christus; men da var jeg heller ikke Christen, om jeg saa end af lumpne Grunde vilde ►skride ►derfor; og havde Vidnesbyrdet om 👤Christi Guddom og Hans Venners evige Glæde desuagtet noget Liv og nogen Kraft paa mine Læber, da maatte det unægtelig ene tilskrives en christelig Aand i Kirken, der oplivede og bekræftede alle dens Tjeneres Ord, naar de, selv kun af verdslige Grunde, virkelig vilde være hvad de høitidelig indviedes til: den Herre 👤Jesu Christi og Hans Kirkes, Hans Evangeliums Tjenere. Men er det nu ►end sandt, hvad jeg som ►ærlig Mand vidner, at jeg kun talede fordi jeg troede, saa var det jo dog ikke mig, men Troen selv, som skabde mit Vidnesbyrd om Troen, og var dette 245Vidnesbyrd levende og ►kraftigt, da skabdes det ►aabenbar af Troens Aand, thi Aand er jo den usynlige Kraft, som gjør Ordet levende, enten umiddelbar paa Tungen, eller middelbar, ved at oplive Hjertet hvoraf Ordet udstrømmer. Var mit Vidnesbyrd derimod dødt og magtesløst, 657 (US) da kom det naturligviis af, at jeg enten ikke troede hvad jeg sagde, eller at min Tro var død, var kun et Samtykke jeg gav Evangeliet, enten tankeløs, eller fordi jeg af udvortes Grunde sluttede mig til, at det maatte være sandt, men havde kun en død Hjemmel, Slutnings-Hjemmel af Bøger eller andre døde Ting ►derfor, og dertil maatte Grunden nødvendig ligge hos mig og ei hos Troen, som, da saamange Millioner blot for dens Skyld har ►gjort en ny Tids-Regning, og fortsat den gjennem atten Aarhundreder, umuelig kan være udbredt og vedligeholdt ved et dødt og magtesløst Vidnesbyrd.