Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Christendommens Sandhed

👤Præsten. Var du virkelig saa dum, at du ikke begreeb, det ret egenlig er Ordet, vi maae anatomere, før vi er istand til at afgjøre, enten hvor Skjellet gaaer mellem Aand og Legeme, eller hvad 👤Christi Ord muelig kan føre med sig i Nadveren, da kunde jeg vist nok ikke tale med dig om den Spidsfindighed, ikke jeg, men du har bragt paa Bane; men fordi mit Ord blev dig lidt for høitravende, var det dog vel ikke afbeviist! Din Vrede siger mig imidlertid, du vel godt fatter, at man med sine grove Paastande, om Haandgribeligheden af alt Legemligt, sættes i en hæslig Forlegenhed, naar man spørges om Ordet, som der vil fine Fingre til ret at fatte, og som dog unægtelig baade i Røsten er sammensmeltet med noget Legemligt, og virker gjennem Øret paa vort Legeme, hvis vi ikke er stokdøve! Enten maa du altsaa bevise, at Kirken udgiver Nadveren, uden 👤Christi Ord, for en Deelagtiggjørelse i 👤Christi Legeme og Blod, og det kan du jo ikke, eller du maa bevise, at 👤Christi Ord ikke er guddommeligt; thi at Guds Ord kan være: lyde og 268virke overalt, hvor Gud vil, tør du dog formodenlig ikke nægte!