Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Christendommens Sandhed

👤Præsten. Din Spot er, som du veed, aldeles spildt paa mig, som deri bestandig kun opdager og anmærker din Forlegenhed, og en mig kjær Stadfæstelse paa det apostoliske Ord, at vi kan slet Intet imod Sandhed; men tænker du, jeg vil indrømme dig, at den christelige Tro om Guddommen er urimelig, da tager du mærkelig Feil; thi vel gjør det her i Grunden slet intet til Sagen, hvad vi finde rimeligt; men det er jo dog aabenbart, at have alle 257Hedninger drømt om en Fleerhed i Guddommen, da beviser det netop, at en saadan Fleerhed ikke synes det naturlige Menneske urimelig, men høist rimelig, og naar man derfor kalder det urimeligt, at der er en Tre-Foldighed i Guddommen, maa det rimeligviis komme af, at det sande Forhold i Guddommen, som al Grund-Sandhed, nødvendig maa være dem, der elske Vildfarelsen, modbydelig. De selvgjorte Philosophers Fornemhed i denne Henseende er saameget latterligere, som alle deres Systemer, selv de atheistiske, forudsætte Fleerhed i Guddommen, og udmærke sig kun heri fra Christendommen, ved at gjendrive og nedrive sig selv, eller er det ikke ganske klart, at naar man erklærer Menneskene for frie, selvstændige Personer, da erklærer man dem for ligesaamange guddommelige Personer, som da enten maae være Sønner af en Gud-Fader, eller af en Gud-Ingenting!