Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Christendommens Sandhed

👤Præsten. Min Troesbekjendelse! Du husker altsaa ikke hvem du taler med, eller kjender du virkelig ikke den christelige Kirkes Troes-Bekjendelse, og har dog saa drabelig bestridt den christelige Tro, uden engang at vide, hvori den bestod! Det gaaer langt over min Forstand, som at beleire en Stad, man ikke veed hvor ligger, eller at gjøre Ord, man ikke kjender, til Løgn; saa dertil hører ventelig den Viisdom, 👤Sanct Povel kalder en Daarlighed, og som vi paa Dansk kalder Van-Vittighed.