Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Christendommens Sandhed

👤Præsten. Sagde 👤Pilatus, og svarede sig selv, ved at vidne om vor Mester: jeg finder ingen Skyld i dette Menneske, eller synes dig ikke, at naar man udsiger hvad man virkelig finder, da siger man Sandhed, og finder den, naar man finder Tingen, som den er? Veed du for Resten ikke, hvad Sandhed er, og veed dog at Christendom er Løgn, da er du rigtig nok meget for klog til at jeg kan tvistes med dig; thi da veed du ikke blot meer end jeg, men meer end du selv veed, og til saa gruelig en Klogskab har vi ikke engang et Ord paa Dansk, med mindre vi vil gjøre Aber- Witz til Over-Klogskab, ligesom man har gjort Aber-Glaube til Over-Tro!