Salmen og dens indhold
✂ Grundtvigs “Dansk Tedeum” kombinerer en lovprisning af skabelsen og af treenigheden. Mennesket opfordres til at lovsynge Guds skaberværk og hans opretholdelse af det. Igennem digtet sker der en glidende overgang mellem lovprisning af Guds skabergerning, af 👤Kristi frelsergerning og af Helligåndens gerning i menigheden. Det lejlighedsbestemte i salmen viser sig ved, at den danske kirke og dens tusindårsfest bliver fremhævet i salmens slutning. I stroferne 21-23 kritiserer Grundtvig på indirekte måde den fremherskende rationalisme i samtidens kristendomsopfattelse, der står i modsætning til kristendommen hos de gammeldags troende forfædre. I de sidste strofer af salmen udtrykker han dog håb for fremtiden.
✂ Der er en klar struktur indbygget i den femogtyve strofer lange salme. Fra første strofe og gentagne gange gennem salmen bliver mennesket tiltalt i form af dets sjæl. I salmens fire sidste strofer bliver tiltalen til det enkelte menneske udvidet til et kollektivt ‘vi’.
✂ Med undtagelse af stroferne 1-5 og 21-25 består salmen af moduler på tre strofer, der er indledt på samme måde. Strofe 9-11 begynder f.eks. henholdsvis “Og kig saa”, “Og bryd saa” og “Og tak saa”, mens stroferne 15-17 alle indledes med “Lovsyng det Navn”. Salmens centrale modul er stroferne 12-14 og har sit vigtigste indhold i den midterste strofe 13: Gud, som skabte mennesket, skaber nyt på jorden, nemlig Guds Rige eller Himmerig. På jorden er loven i ►Det Gamle Testamente nu kun til stede som et drøn eller en efterdønning af en torden (strofe 13,3-4). Guds nyskabelse på jorden er sket ved, at 👤Kristus, Guds søn, er død og opstanden for at frelse mennesket (strofe 12). Som borger i Guds Rige skal mennesket derfor glæde sig og lovsynge 👤Kristus (strofe 14).