Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Kirkens Gienmæle mod Professor Theologiæ Dr. H. N. Clausen

Sandelig, det er paa den høie Tid, at vi alle, saamange som end i Aand og i Sandhed vil være Christne, forene os om ene at bygge paa den Klippe, der giennem Tidens Løb har trodset de flyvende Storme og brusende Bølger, indskrænke os, som Troes-Samfund: som Kirke, til Krybben i Bethlehem, 28som Historien lærer, lader sig seierrig forsvare mod al Verdens og Helvedes Magt, at vi, saa at sige, trække os tilbage til Choret, række hinanden, og alle de i Herren hensovne Christne, Haand over Daaben, og Mund for Alteret, i det ene Brød og den ene Kalk, lade, som Brødre, al Kiv om det Tvivlsomme fare, og, ere vi stærke, da ei misbruge vor Magt til at bebyrde de Afmægtige, men til at bære deres Skrøbeligheder! Ja, Christne! hvor I bygge, det er Tid, at vi igien forenes om det Christelige, som Læg og Lærd, og som de i Tanke-Gang forskielligste christelige Lærere, som en 👤Justinus Martyr og 👤Irenæus, 👤Ansgar og 👤Luther, 👤Reinhard og 👤Balle havde tilfælles, og som da unægtelig er det Grund-Christelige, forene os derom, taale hos hverandre al dermed forenelig theologisk Forskiellighed, men vige da ei heller et Haarsbred enten for aabenbare Fiender eller falske Venner, skille os høitidelig fra dem, som, ved at vrage Kirkens oprindelige Bekiendelse og guddommelige Naade-Midler, selv have skildt sig fra os, og som kun vil beholde det Christne Navn, for under Venskabs Maske at forføre Menigheden, og for at tilsnige sig Glandsen af det Kirkens store Vidnesbyrd, de ei vil troe! Saa gjorde, som Historien unægtelig vidner, de ældste Christne, saalænge Forfølgelsen rasede, og vi behøve kun at sætte os i deres Sted, hvortil vi ei fattes Paamindelse, for at indsee, det bør den Christelige Kirke til alle Tider giøre; thi det er ei Guld, hvad ei kan gaae igjennem Ilden, ingen Menighed kan kiende, samle og bekiende Alt i Skriften, og 29Ingen af os kan døe i 👤Jesu Christi Navn paa vor egen Skrift-Fortolkning, eller paa noget Menneskes Ord, der ei haver Guds øiensynlige Vidnesbyrd. Dette guddommelige Vidnesbyrd havde den oprindelige Bekiendelse for Kirke-Fædrene, saasandt som de ikke vidnede falskelig, der beseiglede Vidnesbyrdet med deres Blod; dette guddommelige Vidnesbyrd har Bekiendelsen for os i de apostoliske Skrifter og i Kirkens hele underfulde Historie, men ingen Fortolknings-Regel, uden den, at Skriften skal forstaaes efter Troes-Bekiendelsen, kan ikke forstaaes uden af Troende, med den Hellig-Aand, ingen Fortolknings-Regel uden denne, har den apostoliske Kirkes og Historiens guddommelige og menneskelige Vidnesbyrd. Hertil maa Kirken holde sig, og lade Skolen i Øvrigt være fri, lade sine Theologer og Skriftkloge overlægge, og, vil de endelig, da kives med hinanden, naar de kun indrømme, at den hellige Skrift er oplysende og opbyggelig for alle Christne, efter Troens og Viisdommens Maal, som Herren giver, og naar de kun ikke prøve paa at sætte Splid mellem Skriften og Kirkens Grund-Bekiendelse, hvorved de naturligviis udelukke sig selv af Kirken, og af Kirke-Skolen. See, saaledes hylde vi al den aandelige Universalisme, al den videnskabelige Frihed, en Kirke, som et Troes-Samfund, kan taale i sig, uden, ved aabenbar Selv-Modsigelse, at erklære sig for et i Sandhed ophævet, et vitterlig falsk og løgnagtigt Samfund! De Lærde og Læge nu, som ei vil finde sig i denne nødvendige Indskrænkning, altsaa paa ingen Maade 30vil være Christne, de maae ogsaa aflægge det christne Navn, hvorimod vi tilstaae dem ethvert andet, selv det mest glimrende, de vil give sig. Vil de hedde Protestanter, velan! det maae de, og vi afstaae dem enhver Fordring paa et Navn, der unægtelig passer sig bedst for dem, der ei vil have andet Bestemt tilfælles end Protesten mod den Christelige Kirke, og mod ethvert Troes-Samfund, der vil bekiende sin Tro og vedstaae Bekiendelsen. Vil de hedde Rationalister, velan! vi kan vist nok ikke fraskrive os Fornuften, enten som den er i Gud, eller som den billedlig er i os, men vi have Intet at bramme af, og overlade derfor gierne vore Modstandere det pralende Navn, ligesom Kirke-Fædrene, uden at forpligte sig til Dumhed, overlod deres Modstandere Navn af Gnostiker! Vil de endelig, af ubegribelig Ydmyghed, hedde Lutheraner, da vil vi i Kirken heller ikke derom kives med dem; thi vi er ikke døbte i 👤Luthers Navn, og vore Fædre lærde os ikke, at 👤Luther, men at 👤Christus er korsfæstet for os; men i Skolen maae vi forsvare denne vor Fader i 👤Christo, og bevise, at alle de Protestanter mod den historisk-christelige Kirke, som beraabe sig paa hans Medhold, enten rave i et grueligt historisk Mørke, eller omgaaes med Falskhed, og vanære i begge Tilfælde den Herliges velsignede Ihukommelse, misbruge i begge Tilfælde hans med al Ret i Christenheden berømte Navn til at besmykke, hvad han af Hiertens Grund afskyede.