J.P. Mynsters reaktion
✂ Grundtvig var spændt på, hvordan 👤J.P. Mynster, som på dette tidspunkt var kapellan ved Vor Frue Kirke og en indflydelsesrig teolog og populær prædikant, offentligt ville stille sig til Kirkens Gienmæle. Det skulle han hurtigt finde ud af. Den 16. oktober holdt 👤Mynster en prædiken, som han kort efter lod trykke under titlen ►Den christelige Viisdom. Her irettesatte han – formentlig med sigte på Grundtvig – de mennesker, der “fare frem iblinde” og “giøre Alt til den ubeleilige Tiid paa den ubeleilige Maade” (►Mynster 1825, s. 8). Sådanne mennesker afstedkommer kun forstyrrelse og bliver “om end imod Vidende og Villie, Christi Korses Fiender; de give en Forargelse, som de ikke igien kunne læge, de vække en Tvedragt, som de ikke igien kunne stille” (s. 8 f.). Det var formentlig et hårdt slag for Grundtvig at blive kaldt en ‘Kristi kors' fjende’ og erfare, at 👤Mynster stillede sig om ikke direkte på 👤Clausens side, så dog langt fra Grundtvigs (►Rønning 1911, s. 119).
✂ 👤Mynster var dog ikke begejstret for 👤Clausens bog. I et brev til sin ven 👤W.F. Engelbreth skrev han: “Jeg erkiender, at Clausens Bog næsten heelt igiennem vækker til Opposition”, og dens forfatter kunne trænge til “videnskabelig Opposition, eller endog Tugtelse” (►Mynster 1895-1897, s. 485).
✂ Grundtvig svarede 👤Mynster den følgende søndag i sin prædiken, hvori han med henvisning til ►Ef 6,10-17 insisterede på vigtigheden af at kæmpe for den sande tro. Prædikenen blev trykt under titlen ►Den christelige Kamp (►Grundtvig 1825d; jf. ►Bibliografien, nr. 421A).