↩ I den indledende strofe 2 associeres til tidernes ende i form af ►Ragnarok i den nordiske mytologi, og i den allegoriske del er de sidste tider beskrevet med henvisninger til kristen eskatologi. Sidste strofe indeholder eksempelvis antydninger af billedsammenfald med fortællingen om forklarelsen på bjerget. Her mødes udsendinge fra den himmelske evighed med 👤Jesus og hans udvalgte disciple, mens de endnu befinder sig i det historiske tidsforløb, og Guds røst udpeger 👤Jesus som sin søn fra en lysende sky (►Matt 17,1-8). I sidste verslinje griber billedet af guddomsbarnet desuden tilbage til Kristusforudsigelsen i ►Es 9,5; det henviser til 👤Jesu fødsel i Betlehem; og tillige fremad mod 👤Jesu genkomst. Samtidig kan barnet opfattes som et billede på den troende kristne menighed, der skal leve med 👤Kristus i evigheden.