Anledning
✂ Begravelsesdigtet “Som Markens Blomst, henvisner fage” er skrevet til pastor 👤Rasmus Fengers begravelse og sandsynligvis sunget ved graven i forbindelse med jordpåkastelsen. Efter at følget havde afsunget digtets seks første strofer, markeret i den omdelte, trykte folder af en streg, holdt Grundtvig formentlig begravelsestalen. Derefter har følget fortsat sangen med “Saa hvil da, i dit Sove-Kammer” og digtets sidste strofe (se ►Malling 1962-1978, bind 4, s. 391b).
✂ 👤Rasmus Fenger havde de sidste år indtil sin død været sognepræst ved Vor Frelsers kirke på Christianshavn, hvor Grundtvig var kapellan. 👤Fenger var far til de i grundtvigske kredse senere så kendte og indflydelsesrige teologer 👤Peter Andreas, 👤Johannes Ferdinand og 👤Theodor Fenger. Da sønnerne var unge og endnu ikke i embede, har det været naturligt, at Grundtvig forestod begravelsen, især da han ud over kollegiale også havde venskabelige forbindelser med familien. Sådan som det var skik og brug, må adskillige københavnske præster have været til stede ved begravelseshøjtideligheden.
✂ Grundtvig talte over “Han [dvs. den retfærdige] skal gaae ind med fred, de skal hvile sig i deres sove-kamre; [hver,] som vandrer for ham” (►Es 57,2, ►Biblia 1787). I talen karakteriserede Grundtvig den afdøde som en retfærdig mand, der levede efter de bud, der stammer fra fredens og kærligheden Gud. Han var en af “de stille i Landet”, der ikke kunne fordrage uretfærdighed, og han hørte til dem, “hvis Maal er ikke her nede, men som opsøge et Fæderneland i Himlen, hvor de føle deres Borgerskab er” (►Grundtvig 1877, s. 53). Begravelsestalen er bevaret i en renskrift, der er forlæg for talen i ►Kirkelige Leilighedstaler, 1877, s. 51-54.