✂ Mel. Hvo veed ⓘ hvorhvor] GV, hvo A nær mig er min Ende.

1

✂ ►Som Markens Blomst, henvisner ►fage
Alt hvad af jordisk Rod oprandt,
►Saa talte snart er ►Stövets Dage,
Selv hvor ►med Aand det Gud forbandt►;
►Kun ►hvad der kom fra Oven ned
Kan blomstre i al Evighed!►

2

✂ O Vee da Hver, som ►daarlig bygger
Sit Haab paa ►Stövets Blomster-Tid,
Og gribe vil i Jordens ►Skygger,
Hvad kun som Aande kommer hid!
O, Daare-Dröm om Evighed
Hos ►hvad ei kom fra Oven ned!

3

✂ 149 (GSV) Men Vel Enhver, som Haabet grunder
Paa hvad kun Engles Öine saae,
Den Sjæl, som til det Höie ►stunder,
Og ►Stövets Glimmer tör forsmaae,
Til ham ►det kom fra Oven ned,
Som blomstrer i al Evighed!

4

✂ 3 45 (VU) O Vel da ham, hvis ►Stöv vi bære
Til Sove-Kamret under Jord,
Omringet af de mange Kjære,
Som tröstes ved det Sandheds-Ord,
At ►hvad der kom fra Oven ned
Skal blomstre i al Evighed!

5

✂ Ja, ►►Ordet som skal evig blive
Fordi af Jord det ei oprandt,
Det holdt sin Tjeners Sjæl ilive,
Saa ham ei Döden overvandt,
►Til ham ►kom Det fra Oven ned,
Som blomstrer i al Evighed►!

6

✂ For ham var Jordens Ære Möie,
For ham var Verdens Glimmer ►Tant,
For ham var Lys kun i det Höie,
Og Herrens Ord kun evig sandt;
Hans Haab, ►som kom fra Oven ned,
Ei visner i al Evighed.

7

✂ 4Saa ►hvil da, i dit Sove-Kammer,
Du ►Stöv af ham, som lever hist,
Hvor Himmel-Lyset evig flammer,
Hvor Alt er godt, og Alt er ►vist,
►Hvor ►Han som kom fra Oven ned,
Med Sine boer i Herlighed►!

8

✂ 150 (GSV) ►Engang skal ogsaa du, ►forklaret,
Beskue grandt, med Lys og Lyst,
Hvad ►end er ikke aabenbaret,
Men lever skjult i Christnes Bryst►,
Hos ►Ham som kom fra Oven ned
Har ogsaa ►Stövet Evighed!

✂ N. F. S. Grundtvig.