↩
Og ►Sleipner, du lette
Fod-Gjænger paa Hav,
Mig undtes at gjætte
►Et Gran om den ►Stav,
Der staaer paa din Tømme,
Og røber din Færd,
Skjøndt ei at bedømme
Jeg vover dit Værd;
Thi ►end ingen Tale
Om Runen paa Hale
Jeg hørde, som tykdes mig klar!