Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / Nyaars-Morgen. Et Rim

Grundtvig, N. F. S. Nyaars-Morgen. Et Rim

Grundtvigs Værker

↩

259

✂ 130 O, Frænder og Brødre
I ►Skjoldunge-Land,
Hvis Ammer og Mødre
Var Døttre af ►Dan!
Kan ei I fornemme,
Her stiger, ►ved Stav,
En broderlig Stemme
Fra Fædrenes Grav,
Da har jeg i 📌Norden,
Kun dybt under Jorden,
Mit Fæderne-Land og min Slægt!

260

✂ Ja, er eder Bølger,
I Belte og Sund,
Hvor bly sig ►fordølger
Den deilige Lund,
Og ►tækker vor ►Tue
Med yndige Løv,
Ei meer end vi skue,
Med ►Øine af Støv,
Ei Tegn paa den Bølgen,
I Menneske-Følgen,
Som Aand seer paa Tidernes Hav;

261

✂ 131 Er Øen i Vove,
Med Fjorden fra Hav,
Med maigrønne Skove,
Og Fædrenes Grav,
For eder ei Andet,
End ►Støv-Øiet seer:
En ►Tue paa Vandet
Af Kalk og af Leer,
Ei Tegn paa det Kjære,
I ►Barmen vi bære:
Bøg-Holmen i Fædrenes Blod;

262

✂ Da sang jeg forgjæves
For eder ►i Løn,
Om Kjortlen som væves
Til Bølgernes Søn:
En Stribe, som Skoven,
Naar feirest den staaer,
En Stribe, som Voven,
Naar ►smullest den gaaer,
En Stribe, som Klinten,
Naar, blaagraa som Flinten,
Høitoppet den rager i Sky!

263

✂ 132Da skjænke Hans Naade,
Som Livet mig gav,
Som løste min Gaade,
►Med blomstrende Stav,
Mig Vinger som Due,
At flyve herfra,
Og kvæde paa ►Tue
Mit Halleluja,
Hvor Gud skabde Øre,
Til Psalmen at høre,
Han nu mig paa Tunge har lagt!

264

✂ ►Der gjøre med Ære
Han mig til et Folk,►
Som lyster at være
Hans Herligheds Tolk,
Som gjerne vil lytte
Til Røsten fra 📌Nord,
Men aldrig bortbytte
Guds hellige Ord,
For Alt hvad i Muldet,
Som Sølvet og Guldet,
Kan findes med Glands og med Klang!

265

✂ 133►Saa vist vil Han høre,
Opfylde mit Ord,
Som Han bøied Øre
Til Sønnen paa Jord;
Thi Haabet, som throned
I Fædrenes Bryst,
Og Psalmen, de ►toned,
Med Liv og med Lyst,
De kan ei forsvinde,
Naar 👤Jesus skal vinde,
Før Selv Han dem favner i Sky!

266

✂ Men kunde, med Glæde,
Jeg gjøre den Bøn,
Om ►enligt Høi-Sæde,
Som Bølgernes Søn,
Som ►Heimdal hin rette,
Paa ►Himlinge-Bjerg,
En Gru for hver ►Jette,
En Gud for hver ►Dværg;
Da stjal jeg fra Voven,
Da stjal jeg fra Skoven
Min Gjenlyd af Fædrenes Sang!

267

✂ 134Ja, kunde, med Gammen,
Jeg skue den Dag,
Da Bølgen flød sammen
I Ætten af ►Slag,
Da Fylde og Farve,
Fra ►Nor og fra ►Dan,
Min Æt skulde arve,
I 📌Jomsborge-Land,
Da var jeg, som ►Toke,
Halv-Broder til ►Loke,
Ja, vel, om jeg ei var ham selv!

268

✂ Ja, kunde jeg glemme
Den Frue saa fin,
Der gav mig den Stemme,
Som Folk kalder min,
Og vilde jeg seire,
Som 📌Kullen, saa kold,
Paa Gruset af 📌Leire,
Paa Graven af ►Skjold,
Da havde jeg ►Maalet
Fra ►Gefion stjaalet,
Da var jeg en hjertelig Skalk!

269

✂ 135 Da var jeg hans Broder,
Da var jeg hans Søn,
Som voldtog vor Moder,
Trods grædende Bøn,
Ja, Søn af Uhyret,
Stamfader til 👤Gorm,
Ja, Søn af Udyret,
Den vendiske ►Orm,
Ja, Broder og ►Navner
Til ►Iver Vid-Favner,
Til ►Jormunrek-Snogen i 📌Nord!

270

✂ Da bygged af ►Bullen,
I Bøgenes Land,
Paa Klippen, paa 📌Kullen,
Jeg Borgen som han,
Af Ege fra 📌Venden
Min Snekke saa ►fast,
Med ►Ormen paa Enden,
Med Granen til Mast,
Og trodsed paa Bølge,
Med ►Trolde i Følge,
Som ►Kæmper, ►saa Himmel og Hav!

271

✂ 136 Da hørde slet ikke
Den Høie min Røst,
Da boede ►Bikke
Mig lønlig i Bryst,
Da lod jeg, med Glæde,
I Van-Vid engang,
Hav-Heste nedtræde
Den deilige Vang,
Og hængde, for Spøgen,
Om Natten med ►Bøgen,
Den liflige Sommernats-Fugl!

272

✂ Bag skyhøie Volde
Da skulde, ►forvist,
Dog Brødrene bolde
Mig finde tilsidst,
Og, beed ikke Staalet,
Dog knuse med Steen,
Paa ►Fjeld-Dværge-Maalet,
Mig Arme og Been,
For Helte-Kjærminden,
Med Skovrose-Kinden,
For ►Svanild at hevne med Fynd!

273

✂ 137O, derfor jeg tændte
Mit ►Vætte-Lys mat,
O, derfor jeg brændte
Min Kjerte i Nat,
O, derfor omsider
Nedsteeg jeg til ►Hel,
Paa ►Gudrune-Kvider
Jeg sang mig ihjel,
O, derfor jeg Øiet
Nær havde udpløiet,
For Lyset at gjøre ►fuldklart!

274

✂ Nu har jeg ei mere
At offre i Aand,
Thi disse Smaa-Fjere,
Mig voxe paa Haand,
Dem ei jeg maa skjære
Og spidse til ►Stav,
Dem Sønnen skal bære
Som Vinger paa Hav,
De skal, ►paa det Sidste,
Naar Runerne briste,
Ham bære fra Bølgen i Sky!

275

✂ 138Den Tone som klinger,
Fra Dybet ►i Løn,
Nu under min Finger,
Tilhører min Søn,
Den ligger i Bunden,
Som Mødrene-Arv,
Og lyder i Lunden,
Mens Bøgen har Marv,
Men kvæder en ►Tunge,
Som Fuglene ►sjunge,
Da svinger sig Svanen i Sky!

276

✂ Ja, nu maa det være,
Det saae jeg i Nat:
Vil Bølgen ei bære,
Den brister ►fuldbrat,
Ja, vil den ei bære
Mit Syn og min Sang,
Da maa, til Guds Ære,
Jeg stævne fra Vang,
Jeg meer ei kan døie,
Om ikke mit Øie
Skal briste før Tiden i Graad!

277

✂ 139Hvorhen skal jeg stævne,
I Syd eller Nord!
Ei veed jeg at nævne
Den ►Tue paa Jord,
Hvor ►end findes Øre
For Fædrenes Røst,
Hvor ►end jeg kan røre
Med Psalmen et Bryst,
Hvis ikke den findes,
Hvor klarlig jeg mindes,
Mig rørde Grund-Tonen i ►Støv!

278

✂ En Pusling ►fuldliden,
Det var jeg dengang,
Har aldrig dog siden
Hørt Mage til Sang,
Og ►saa maa jeg røre,
Med Psalmen, et Bryst,
At Tonen jeg høre
Kan atter med Lyst,
Den Tone, den Stemme,
Ei Manden kan glemme,
Om end han blev hundrede Aar!

279

✂ 140Jeg tumled, som Pogen,
Mig sidder paa Skjød,
Men tav, da, fra Krogen,
O 👤Jesu! det lød;
At lytte, at lure,
Mit Hjerte mig bød,
Fra Fuglen i ►Bure
O 👤Jesu! gjenlød,
►Forlad, for din Pine,
Mig Synderne mine,
Frels mig fra den evige Død!!

280

✂ Med ►Hjertet paa Tunge,
Med Bogen paa Skjød,
Med Trang til at ►sjunge,
Som Ordene lød,
Med værkende Lænder,
I Svaghedens Baand,
Med rystende Hænder,
I Fædrenes Aand,
Sang høit 👤Magdalene,
Med Toner ►fuldrene,
Med Taarer, den Psalme saa skjøn!

281

✂ 141Den Gamle i Gaarde,
►Fuldgod ved de Smaa,
Hvem ei med det Haarde
Man ►fik over Straa,
Som, før man det troede,
Fra bister blev mild,
Og gik med det Gode
Da gjerne i Ild,
Saa trofast, som Guldet,
►Gold-Ammen til Kuldet,
Hvoraf jeg med ►Asken kom sidst!

282

✂ Min Fader, Gud ►glæde
Hans Sjæl i sit Chor!
Han ingen lod græde
For Brød ved sit Bord,
Ei døde Moraler
Sin Afkom han gav,
Men levende Taler,
Naar Krøbling ved Stav,
Naar Flokken ►om Bænken,
Naar Hunden i Lænken,
Rundhaandet han selv ihukom!

283

✂ 142 ►Der døde den Gamle,
Da ►alt jeg var stor,
For stor til at samle
De fyndige Ord,
De Vendinger snilde,
De mange Bække smaa,
Fra 📌Valdemars Kilde,
Som ►gjøre 📌Sus-Aa,
Dog hjalp hun, for Føden,
Mig Stodder af Nøden,
Dengang jeg blev lille igjen!

284

✂ Da lavt jeg mig satte,
I Fædrenes Grav,
Og ledte ►om Skatte,
Hun styred min Stav;
Jeg ledte, med ►Møde,
►Om Maalet i Lund,
For alle de Døde,
Da svarede hun,
Hos hende for Styre
Sad ►end 👤Dronning Thyre,
►For Tunge-Baand skaaret hun var!

285

✂ 143 Ja, naar man betragter
Engang som en Skat,
Hvad ►end man foragter,
Og finder for plat,
Da havde jeg Skammen,
Som ►Broge har nu,
Hvis ikke ►Gold-Ammen
Jeg her kom ihu,
Og, med en Kjærminde,
Min Sprog-Mesterinde
►Saa takkede i hendes Grav!

286

✂ Er ei det en Lykke
For Døde, ved Stav,
Om end kun paa Krykke,
At vandre fra Grav,
Er ei det en Glæde,
At Helte opstaae,
Og lystelig kvæde,
Naar daarlig de gaae,
Da var det en Brøde,
Med 📌Dannemarks Døde
At dele sit skrantende Liv!

287

✂ 144Men er det en Ære,
Som Daner attraae,
At følge de Kjære,
At vogte de Smaa,
Og er det en Gammen,
For Bækkene smaa,
I Søe at ►gaae sammen,
Og flyde som Aa,
Ved gammeldags Tale
I ►Høielofts-Sale
Sig fryder ►alt Havfrue-Blod!

288

✂ ►Jeg har kun en Draabe,
Som Herren gav Røst,
Fra Graven at raabe,
Som ►Sting under Bryst►,
Men var det kun Torden
For Havfrue-Blod,
Forbandet var Jorden,
►Som Munden ►oplod,
Og opslugde Aanden
Med Blodet af Haanden►:
Af Almoder-Morderens Haand!

289

✂ 145 Dog, bort med de Tanker!
I Graven med dem!
Et Hjerte ►end banker
I Hav-Fruens Hjem,
Hvis Røst er ei Torden,
Hvis Graad er ei Hvin,
Som smiler ad Jorden,
Trods ►Troldenes Grin,
Hvis deilige Stemme
Lod Alle fornemme,
At ►end er vor Moder ei død!

290

✂ Ja, du, som ►for Broder
Mig kjender► ►i Vang,
Skjøndt ikke vor Moder
Jeg ligner i Sang,
Men fik kun til Gammen
Hvad af hendes ►Maal
►Stak af hos ►Gold-Ammen
Som Fluer i Kaal►,
Naar du kun er hjemme,
Og løfter din Stemme,
Er 📌Danmark mit Fæderne-Land!

291

✂ 146Saalænge ►paa Marken
Man ynder din Sang,
►Slet ikke paa Arken
Jeg bygger i Vang,►
Men vil man ei høre
Den Havfrue-Røst,
Som liflig i Øre
Dig klinger fra Bryst,
Da vil, med hverandre,
Med Suk, vi bortvandre
Fra ►Danas forhexede Land!

292

✂ Dog, hil os, min Broder!
Det ►toner fra Borg,
Vi ikke vor Moder
Skal gjøre den Sorg,
Vi have den fundet,
Da du med din Stav
Til Stenen var bundet,
Og jeg sad i Grav,
Da sørged vor Moder
►Vist dybt i min Broder,
Hun sørged i Jord sig hos mig!

293

✂ 147Men atter opstanden
Hun er i mit Bryst,
Jeg atter paa Stranden
Kan stirre med Lyst,
Paa Sunde og Belte
Der ►frede om Øe,
Som 📌Dannemarks Helte,
Der aldrig skal døe,
De himmelblaa Løver,
Hvem Ingen berøver
Ret længe Rav-Hjerterne smaa!

294

✂ Vel mødt, under Klinten,
De ►sjunge lidt huult:
Som Gnisten i Flinten
Han havde dem skjult,
Men vee den som vover
At sværte vort Kridt!
En Streg slog vi over
Det Sorte paa Hvidt,
Saa atter paa Søen
►Fortoner sig 📌Møen
Med 📌Sommer-Spir kridende hvid!

295

✂ 148 ►Løb du ind paa Øen,
Ad gamle 📌Sus-Aa,
Og bad dem i Søen
De Rav-Hjerter smaa!
Naar ►Veland dem skuer,
Han ►kjæder dem ►end,
Med funklende Buer,
Til ►Brosinga-Men,
Som ►Freia med Ære
Høibarmet skal bære,
Naar ►Othar hun favner igjen!

296

✂ Vor Vei gaaer til 📌Rygen,
Til 📌Arkona-Borg,
At kæmpe med Bygen,
Som voldte vor Sorg!
Som Ravne og Krager
Fra ►Svantevits Bryst,
Fløi vendiske ►Drager
Mod 📌Dannemarks Kyst,
Vi gaae, som vi sendes,
Nu Vinden skal vendes,
Saa, ►Svantevit, skjælv for din Borg!