↩
66Saa tog hun en Hane,
Dens Hoved omvreed,
Paa luftige Bane,
Det over hun ►streed,
Og neppe vel røre
Det kunde ved Jord,
Da fik man at høre
Et ►underligt Chor:
Paa hin Side Muren
Høirøstet som Luren
Slog Hanen med Vinger, og ►goel!