↩
Hun sprang da i Veiret,
Saa let som en Raa,
Hun nær havde seiret,
Om rigtig jeg saae,
Dog bedst er at sige,
Hun fik det at see,
Ved, over at ►kige,
Hvad ei kunde skee;
Hun gjorde med Snille,
Som Bien sig lille,
Og fandt dog ei Sprække til Vei!