Første sang
✂ Første sang, der dækker stroferne 1-20, indledes med et “Guds Fred!” til folkene i Danmark og Norge og følges af et “God-Morgen!” (strofe 3), der sætter scenen for et fredfyldt morgengry midt i den nordiske natur ved skov, fjeld og strand. Forud for denne harmoni er gået en voldsom nattekamp, der beskrives i apokalyptiske billeder som en kamp mellem lys og mørke, mellem ►Mikael og dragen (►Åb 12,7). Digteren er i tvivl om, hvorvidt han selv har været vågen eller har drømt i løbet af natten, og aner i det hele taget kun dunkelt den virkelige karakter af det, der er passeret (4-6). Han er dog forvisset om, at dagen nu har sejret over natten, og udråber sin lyst til at “sjunge” i den anledning (7-8). Han tiljubler i sin glæde solen (herunder evighedssolen, 👤Kristus), månen (herunder dens afglans: Guds menighed) og stjernerne, som de stod ved altings begyndelse i tidernes morgen (9-13). Han påberåber sig desuden ►Mimer (historien), ►Sleipner (poesien) og “Old-►Brages Tunge” (de nordiske mytekvad) som erkendelseskilder, der skal hjælpe ham med det dagsværk, han nu vil kaste sig ud i (15-17). Hvordan det vil gå, om han også vil høste, som han har sået, kan kun åbenbares i og med tiden (20).
✂ De følgende otte sange udfolder derefter den forudgående natlige kamp og former sig dels som et selvmytologisk tilbageblik på Grundtvigs livsbane i årene 1806-1824, dels som en rejse i Danmarks historie.