Sagafragment eller pastiche
✂ Det indledende prosastykke handler om ►Rolf Krake og hans mænd ►Bjarke, ►Hjalte, ►Hjarvad og ►Vøgg (i Grundtvigs stavemåde ►Vigge). De fem sidder rundt om et bord i kongsgården og drøfter af hvem og hvordan, de gerne vil huskes for eftertiden. Hver har sit forslag, og ►Vigges, som er det mest afvigende, leder samtalen over på, hvilken af de nordiske guder, der vil leve længst. ►Rolf citerer i omskrevet form strofe 76-77 af Havamál (da. Den højes tale) fra ►Den ældre Edda, hvori ►Odins visdomsord om ryet og udødeligheden findes, og de kommer frem til, at ►Saga (“Fru Efter-Mæle”, sp. 117) ikke blot vil leve længst, men aldrig skal dø.
✂ Betegnelsen søgubrot bruges her primært som norrønisme i betydningen sagafragment. Den er dog også en reference til det fragment om danske og svenske konger, som fra og med 👤J.F. Peringskiölds udgave fra 1719, ►Sogubrot af Nockorum Fornkongum i Dana oc Svia velldi, har haft betegnelsen søgubrot som fast forkortet form. Grundtvig udgav et uddrag af dette i Danne-Virke 1 (1816) under titlen “►Saga om Haldans Sønner og Harald Hyldetan. (Af Søgubrot)”. (For mere om Søgubrot og Grundtvigs brug af fragmentet se indledningen hertil.)
✂ ►Rolf Krakes saga leverer persongalleriet, men er ikke forlæg, idet den ikke rummer den beskrevne samtale. En fjern inspirationskilde til prosastykkets tema kan Grundtvig have hentet i Den store saga om Olav den Hellige. I versionen fra ►Flateyjarbók besøger ►Odin under navn af Gæst 👤Olav den Hellige, og under deres samtaler spørger Gæst, hvilken historisk konge, 👤Olav helst ville være. Presset til at vælge blandt fortidens hedenske mænd, vælger 👤Olav netop ►Rolf Krake (Vigfússon 1862, s. 134 f.).
✂ Rent stilistisk er prosastykket overbevisende; det lyder som et sagafragment i en bearbejdelse af Grundtvig. Stilen er ikke overdrevent norrøniseret, men ligner den i Saxo- og Snorre-oversættelserne fra 1818-1823 med hyppig brug af direkte tale, ordsprog og arkaismer som fx begreberne “Anne Sot” og “Svoger Huul” (sp. 115) samt formuleringer som “Kongens Ord i Ære, og mine ikke bag Dørren” (sp. 116), “smidske i Skiægget” (sp. 115) og “navnkundig trindt om Land” (sp. 113).
✂ 👤Paul V. Rubow har i sin afhandling ►Saga og Pastiche (1923) behandlet udviklingen af Grundtvigs særlige sagasprog og inddelt den i tre stadier, hvoraf oversættelsesarbejderne fra 1818-1823 udgør den sidste. Med dette store kontinuerlige arbejde på i alt 2.300 tryksider forfiner og udkrystalliserer Grundtvig sin sagastil. Samme træk, som sætter oversættelserne i en klasse for sig, kan siges at gælde for artiklens prosatekst. Den er med andre ord et udtryk for Grundtvigs sagastil i begyndelsen af 1820’erne og ligger i forlængelse af oversættelsernes stilistiske særpræg.
✂ Den ellers velfungerende illusion brydes umiddelbart kun i prosastykkets slutning, hvor ►Vigge henviser til ►Bjarkemålet, der handler om drabet på ►Rolf Krake og udspiller sig som en dialog mellem ►Bjarke og ►Hjalte under svenskernes angreb på kongsgården i Lejre. Med denne anakronisme gør teksten med andre ord opmærksom på sin egen fiktionalitet.