Fødselsdagen
(paa 📌Gisselfeld, 11te Junii).
✂
►Glitnir heitir salr,
Han er gulli studdr,
Ok filfri Þaktr it sama;
Enn Þar Forseti byggir
Flestan dag,
Ok svæfir allar sakir►.
✂ Edda.
✂
►Glitner med de gyldne ►Suler,
Og det blanke ►Sølver-Tag;
Borg, som er, hvad Navnet skjuler,
►Efter-Skin af ►Balders-Hag!
111
(PS)
Ak! hvi er din Glands forsvundet!
Har mod dig nu ►Loke ►fundet
►Uraad, som mod ►Breidablik?
✂
Alle Skovens gode ►Vætter,
Svævende om 📌Gissel-Borg!
Hvor er han, som ►jævned Trætter,
Lindred ►Gude-Folkets Sorg?
738Hvi omleire Nattens Skygger
Borgen, hvor ►Forsete ►bygger
I et venligt Aften-Skiær?
✂
Har maaskee paa vilde Veie
►Hovedør jeg Tiden Spildt?
Har mig Løgn om ►Glitners ►Leie
Falske Lygtemænd indbildt?
Hvor af Skygger jeg omsvæves
Søger jeg maaskee forgiæves
Kun hvad intet Øie saae!
✂
Nei, ved Faklen, som jeg følger:
Minde-Blus paa ►Adel-Vei,
Lygte-Mænd paa Mark og Bølger
Mig, jeg veed, forvilde ei;
Her er Borgen, skiøndt den blegner,
Her er ►Glitner, skiøndt det tegner
Ei til Glands paa 📌Gissel-Feld.
✂
Er maaskee da, mens jeg blunded,
Et Aartusinde ►henglidt,
Saa jeg vel har Borgen fundet,
Men ei hvad den kaldte Sit,
739
112
(PS)
Saa ei meer deraf tilbage
Pilegrim fra gamle Dage
Vente kan at finde her?
✂
Har da Timen, som nu skrider,
►End maaskee det gamle Navn,
Søger dog jeg gamle Tider
Kun forgiæves i dens Favn,
Som naar ►titelfagre Bøger
Skiænker os af hvad vi søger
Skygger kun i tomme Ord.
✂
Intet Under da, at lukket
Er i Laas nu Port og Dør,
Intet Under, at nu slukket
Er hvert Lys, som brændte før,
At i Lunden og i Borgen
Hverken Aften eller Morgen
Har den gamle Fødsels-Dag!
✂
►Aser vel, hvis fulde Alder
Er ►det store Maane-Aar,
Synke først, naar ►Asken falder,
Knust ved Solens Bane-Saar;
Men naar Aarene dem tynge,
Og dem ►Æblerne forynge,
►Skifte de dog Fødsels-Dag.
✂
►Saa i hver en ►Adel-Stamme,
Spiret op til Folke-Gavn,
Aanden altid er den samme,
Levende i ►Stamme-Navn;
113
(PS)
Tit den dog, for Alders Tynge,
Maa i Ætten sig forynge,
►Skifte ►Støv og Fødsels-Dag!
✂
Skal da Hammeren jeg røre,
Banke paa den gamle Borg,
740For af Portneren at høre
Skogger-Latter ved min Sorg,
Drilles djærvt, fordi jeg mindes
Levende hvad meer ei findes
Udenfor mit Hjertes Vraa!
✂
Skal jeg ►stimes med den ►Kaade,
►Pukke paa saamangt et Navn,
At jeg vorder ham en Gaade,
Som en ►Odins ►Natte-Ravn;
Saa man leder, til der findes
Navn paa mig og hvad jeg mindes
I en mølædt ►Saga-Bog?
✂
Boer ►Forsete kun paa Borgen,
Tvivler han da ►end i Kveld,
Troer han sikkert dog i Morgen,
Naar ham lædsker ►Mimers Væld;
Thi, skiøndt Guder ►og kan glemme,
Stærkt i dem er Mindets Stemme,
Det er deres Moders-Maal!
✂
►Saa i hver en ædel Stamme,
►Ihvor tit den skifter Blad,
Marven altid er den samme,
Mindes altid Roden glad;
Det er nordisk ►Adels-Prøve,
Altid man en ►Gylden-Løve
Skue maa i ►Dane-Skjold!
✂
114
(PS)
Hvorfor mon da Haanden tøver,
Hvi mon den tilbage foer?
Ak, den Tanke mig bedrøver,
At en ►Thurs i Taarnet boer;
Thi hvor end ►Forsete ►bygger,
Kan vel der de sorte Skygger
Skjule ►Glitners ►Sølver-Tag!
✂
741Trindt den samme Overflade,
Ved hvert Skridt bekiendte Spor,
Samme Bark og Samme Blade,
Urte-Bed og Blomster-Flor;
Finde kan jeg alle Dele,
Savner dog i dem det Hele,
Som ved ►Skyggen af en Ven!
✂
Det er ►Fimbul-Vinters Mærke,
Det er ►Thurse-Vældens Spor,
Som med Koglerier stærke
Kan fortrylle Alt af Jord,
Skygger hærde ►saa og ►stive,
At de eens maa altid blive,
Og forlyste ►Ymers Æt.
✂
Stille! Taagen sig nu letter;
Natter-Galen ►slaaer i Lund,
Lys og Liflighed forjætter,
Ei af ►Ymers Slægt er Hun,
Som fra Salen hist nedtræder
Favr og fiin i Sørge-Klæder,
Vist er det ►Forsetes Viv!
✂
Ja, i Sandhed, det er Hende,
Tankefuld, med Graad paa Kind,
Hun er god, ja god at kiende,
115
(PS)
Mild og from, skjøndt syg i Sind;
Speile sig i Taarer blide
Døttrene ved hendes Side,
Der er Hjertens-Deilighed!
✂
Ikke vil jeg ►Disen følge
Til den dunkle Aske-Lund,
Hvor den mørke Taare-Bølge
Ruller strid i Midnats Stund,
742Vente vil jeg, til Hun vender
Hid igjen, hvor Faklen brænder,
Som er tændt ved Solens Ild!
✂
See, Hun kommer, hendes Taarer
Vidne, som en Perle-Flod,
At i Hendes ►Hjerte-Aarer
Rinder ægte ►Dise-Blod,
Lyse Tanker Øiet klarer,
Hendes Blik det aabenbarer
At af Kiød er Aanden ei!
✂
►Saa med sine Døttre vanker
►Freya, from og længselsfuld,
Mild imellem mørke Tanker,
Græder høit, men græder Guld,
Seer, fra Broen, som forbinder
►Var og Vorder, Haab og Minder,
Morgen-Stjernens favre Skin!
✂
Spørg ei, hvad er skedt paa Borgen!
Hvo som har ►Forsete kiær,
►Følge, ►skue, ►dele Sorgen,
Han er mange Taarer værd;
Thi aftørret har Han mange,
Vakt for Hulken Fryde-Sange,
►Jævnet ►Trætter, dæmpet Kiv!
✂
116
(PS)
Død er Han dog ingenlunde,
Lever ►vist i mange Led,
Ei, før ►Asken gaaer til Grunde,
Ende sig Hans ►Asa-Fjed!
Hvor Han blunder, skal man skrive:
Salig, hvo som helst vil give!
Salig, hvo som stifter Fred!
✂
Ja, skiøndt Sørge-Fanen svæver
Over ►Glitners ►Sølver-Tag,
743Og skiøndt Harpe-Strængen bæver
Paa den dunkle Fødsels-Dag;
Dog med ►Svane-Røst og Vinge
Over Hallen høit sig svinge:
Længe leve 👤Danneskjold!
✂
Længe leve Han i Minder
Om de agte Adelsmænd,
I hvem ►Asa-Blodet rinder!
Gid Han fødes tit igjen!
Og hver Gang man Ham opkalder,
Krones Han, i Kraftens Alder,
Med en klar Sølvbryllups-Krands!
✂
Dog, forgjæves overspænder
Jeg den gamle ►Mythe-Stræng;
►Alt den brast i mine Hænder,
Ved den sorte ►Bue-Seng,
Og gjør jeg ►end Vold paa Sorgen,
Hulkes der dog trindt i Borgen:
Død er vores 👤Danneskjold!
✂
117
(PS)
Men, I Ædle! som ved Baaren
Staae i Hjertets Sørge-Dragt!
Ei vil jeg forhindre Taaren,
Som kun Een har i sin Magt.
Kun, hvad mueligt var, jeg vilde
Eders Sorg et Gran formilde
Ved det gamle Harpe-Slag.
✂
Og jeg vilde, hvad jeg skulde,
Sanddru kvæde Ham til ►Lov,
Som ei Mage over Mulde
Har for mig i ►Dane-Skov;
Hvem, næst Drotten over Lunden,
Skyldig mest jeg er i Grunden,
Skyldig meer end Sølv og Guld!
✂
744Og maaskee, naar Jorden skjuler
Øinene, som græde nu,
Sangen om de gyldne ►Suler
Kommes kan paa Mark ihu;
Da en Taare ►vist skal rinde
►End paa Ædles Kind til Minde
Om ►Forsete 👤Danneskjold!
✂ N. F. S. Grundtvig.