Uenighed og respekt
✂ Forholdet mellem Grundtvig og 👤Rask fik en dårlig start. I 1808 tog Grundtvig parti for 👤Christian Molbech i en strid mellem 👤Molbech og 👤Rask. Striden drejede sig om præfikset ur-, som 👤Oehlenschläger havde anvendt i ordet “Urkraft” i ►“Baldur hin Gode” (1807, s. 143). I sin anmeldelse af værket havde 👤W.H.F. Abrahamson kritiseret brugen af præfikset og en lang række andre vendinger for at være germanismer (►Abrahamson 1808, s. 59). 👤Molbech hævdede heroverfor at præfikset var så dansk som noget. 👤Rask var enig med 👤Abrahamson, og tilbageviste 👤Molbechs påstand med etymologiske og semantiske argumenter.
✂ I 1810 skrev 👤Rask en kritisk anmeldelse af Grundtvigs “►Om en Oversættelse af den poetiske Edda” fra samme år. Han påpegede misforståelser i oversættelsen og kaldte Grundtvigs stil for “tvungen, unaturlig og til dels uforståelig” (►Rask 1810, sp. [546]). Grundtvig svarede med artiklen ►“Noget om Hr. Rasks Betænkeligheder angaaende Eddas Oversættelse”. Med den affærdigede han kritikken og understregede, at de stilistiske valg var nødvendige af hensyn til af materialet: “dersom Man oversatte Eddas Sange i det nu almindelig brugte Dansk, vilde de tabe saare meget af deres Eiendommelighed og kunde ei engang, uden at udvandes, gives i det gamle Versemaal” (►Grundtvig 1810, sp. 590).
✂ Senere blev forholdet bedre. I 1815 udgav 👤Grímur Jónsson Thorkelin en oversættelse af ►Beowulf. Grundtvigs kritik af oversættelsen gav anledning til en lang og bitter strid mellem bl.a. 👤Thorkelin på den ene side og Grundtvig på den anden. 👤Rask deltog ikke direkte i striden. I november 1816 sendte han et brev til Grundtvig, hvor han bl.a. omtaler sit eget arbejde med ►Beowulf. Det var den fælles interesse for oldengelsk litteratur, særligt ►Beowulf, der blev anledningen til at den tidligere uenighed blev afløst af gensidig respekt (se ►Blom 2013, s. 244-256).