Grundtvig, N. F. S. Min Moder

Førstetrykket

Nummer i Bibliografien: 370.

“Min Moder” udkom tirsdag den 24. september 1822. Digtet blev trykt i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 19. årgang, nr. 77, spalte 1217-1221. Tidsskriftet var redigeret og udgivet af 👤Salomon Soldin og trykt i J.H. Høeckes trykkeri.

Grundtvigs digt fyldte de første, godt 2 sider af det pågældende nummer, der desuden bestod af en fortsættende artikel om livrente, “Indenlandske Efterretninger”, “Blandede Efterretninger” og en lille notits om kurser på Københavns børs.