Grundtvig, N. F. S. Gisselfeld. (Sølvbryllups-Dagen den 30te November.)

1537

📌Gisselfeld.

(Sølvbryllups-Dagen den 30te November.)


1

Hil dig, Borg fra bedre Dage!
Givet blevst du Gud i Vold!
Derfor dine høie Tage,
Under Daners gamle Skjold,
Medens, offrede til Døden,
Slotte styrted trindt om Øe,
Skinner end i Aften-Røden
Over Bøg og blanken Søe!

2

End det gamle Brude-Belte
Yndig blaaner om dit Liv,
Siger: det var Søn af Helte
Som dig fæstede til Viv!
Tusindfarvet, skiønt omslynger
Blomster-Krandsen dine Haar,
Klarlig dig dens Duft forynger,
I et blidt Sølvbryllups-Aar!

3

Taarnet blevst du over Voven,
Fast, med Svar i Skjoldmø-Bryst
1538Paa hvad høit der lød i Skoven,
Som for Alvor, saa for Lyst;
Blev nu hæs din klare Stemme?
Blev du døv for Gammens Lyd?
Vil i Dag dig selv du glemme:
Nægte Svar til Høitids-Fryd?

4

Dem, som dit Sølvbryllup gjorde,
Som foryngede din Glands,
Saa igien du kom til Orde,
Gienfødt under Blomster-Krands,
Vil paa Deres du ei svare
Renter af din høie Giæld:
Ei med Blomst og Klang bevare
Deres Gunst for 📌Gissel-Feld!

5

Jo, du venlige Kiærminde,
Kyst, i fem og tyve Aar,
Af en ædel Mand og Kvinde,
Ømt i Sommer, som i Vaar,
Selv naar Deres Lokker graane,
Naar, gid seent! De see dig ei,
Dem til Ære vilst du blaane
Sødt ved Daners Adel-Vei!

6

1539Ak! de Kiære er ei hjemme!
Du forstummer kun af Sorg,
Tænker: De kan ei din Stemme
Høre til 📌Augusten-Borg!
Over Bølger som alt isne
Blomster sende tørst du ei:
Frygter for, de skal henvisne
Paa den lange Vinter-Vei!

7

Arme Borg! din Sorg mig tvinger
Taaren halvt i Øiet frem;
Jeg dig laaner Røst og Vinger,
Far i Herrens Navn med dem!
Bedre Røst der er i Skoven,
Vingerne er og kun smaa;
Flagre dog du over Voven
Kan med Nyn, og Maalet naae!

8

Giør dig klar! det er alt silde.
Far kun, som du for mig staaer,
Skabt til deilig at afbilde
Blomstrende Sølvbryllups-Aar:
Med 👤Peer Oxes gamle Have
Og med Danneskiolds den ny,
Svane-Søe og Borge-Grave,
Bakke, Bøg og Kirke-Bye!

9

Glem ei dem du skiænked Glæde,
Og hvis Skiønsomhed du vandt!
Naar de alle er tilstæde,
Staaer og jeg der midt iblandt.
Slaae en Bugt! tag Hjalmars-Bøgen,
Fuglen med, som sang deri!
Snap en Fjer af Kæmpe-Høgen,
Mens du iler ham forbi!

10

Minder vaagne skal til Glæde,
Naar du for de Ædle staaer,
1540De igien med Stammer spæde
Spøge i din Urte-Gaard!
Ja, Dem Mindet skal forynge,
Saa de føle, Haand i Haand,
Rosen-Kiæderne indslynge
Sødt sig i Kiærminde-Baand!

11

Gløde skal de Ædles Kinder,
Høit det rørte Hjerte slaae,
Medens Perle-Dugg nedrinder
Over Blomsten himmelblaa,
Medens 👤Christjan og 👤Lovise
Speile sig i Perlen fiin;
Medens Alle Herren prise:
Hver for Hjelm og Perle sin!

12

Ahne Sagas Mester-Værker
Skal De, hvor, i nyfødt Glands,
Om de gamle Skjolde-Mærker
Slynger sig en Rosen-Krands;
Lydt velsigne den Kiær-Minde,
Som skal knytte Old til Old,
Fastere hvert Aar forbinde
Olden-Borg og Danne-Skiold!!

N. F. S. Grundtvig.