Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Gisselfeld. (Søvbryllups-Dagen den 30te November.) Fødselsdagen (paa Gisselfeld, 11te Junii). Af Danneskjolds-Drapen. (Et Brud-Stykke.)

Billedsproget i strofe 36 kan dog også forstås på en anden måde. 👤Frederik 6. afstod i 1814 Norge til Sverige, men først i september 1819 blev den gyldne løve, som hidtil havde markeret, at Norge var en del af det danske rige, taget ud af Danmarks rigsvåben efter længerevarende diplomatisk pres fra Sverige (Bartholdy 2004, s. 197 f.). Når skjalden Grundtvig i 1824 skrev, at han så en “Gyldenlöve / Stige op i Dane-Skjold”, kan det ses som en forhåbning fra Grundtvigs side om, at Norge og Danmark igen i fremtiden vil blive forenet.