Kongesønnen
✂ Ifølge 👤Nielsen træder skjalden direkte frem i strofe 36 med sin spådom. 👤Nielsen tolker strofen som en bekræftelse fra Grundtvigs side af hans håb om en sikring af Danmarks fremtid, idet gyldenløven, der stiger op i “Dane-Skjold”, kan ses som en kongesøn, der træder frem med en tydelig afstamningsmæssig forbindelse til fortidens danske konger (►Nielsen 1962, s. 47). Gyldenløve var et efternavn, der blev brugt til børn af danske konger, som var født udenfor ægteskabet. Derudover var det en gyldenløve, 👤Christian Gyldenløve, der var det første skud på adelsslægten Danneskiold-Samsøes stamtræ. Hermed kommer Grundtvig ind på 👤Danneskiold-Samsøes kongelige afstamning og bruger den som en del af sin profeti. Det er dog uklart i 👤Nielsens udlægning, hvad “Dane-Skjold” mere konkret refererer til.
✂ I 👤Nielsens læsning er kongesønnen at forstå som Grundtvigs drøm om en reel kongesøn, der vil frelse Danmark (►1962, s. 32). Kongesønnen forstår 👤Nielsen ligeledes som havfruens søn (►Nielsen 1962, s. 26). Havfruesønnen er et centralt symbol i Grundtvigs digtning og bliver af 👤Helge Toldberg forstået “som en åbenbaring i tiden af noget evigt” (►Toldberg 1950, s. 194). Han er ligeledes en person, som kan dukke op i enhver generation, og hvis formål er Danmarks frelse (►1950, s. 194-199).
✂ Allerede i 1819 gjorde Grundtvig brug af det poetiske billede med en gyldenløve, der stiger op i “Dane-Skjold”. Mod slutningen af januar 1819 sendte Grundtvig et eksemplar af første del af sin oversættelse af 👤Snorres ►Heimskringla til 👤Danneskiold-Samsøe (►Nielsen 1961, s. 52 f.). Heri skrev Grundtvig et digt til greven, hvor billedet dukker op i tredje strofe.