►Grændels Uvæsen.
✂
Natten med sin Skyggehær,
I den høie Sal nu ►raadte
For at ►friste Folket der,
►Grændel flux sin Vei betraadte,
Vilde see, om danske Svende
Vogted vel sig selv og ►hende.
✂
244Gammelt Øl og gammel Mjød,
►Sjunket var for tit i ►Stoben
Hovedtung i Søvnens Skjød,
►Sjunket laae, nu ►Adels-Hoben,
Sorgløs var den hele Skare,
Drømde Fred og ingen Fare.
✂
Mens nu Folket sov saa trygt,
Kom i Salen ind den Lede,
Lugte kunde ►Trolden Frygt,
Var til Mord og ►Mandslæt rede,
Ti og Tyve ►Kæmper ►fage
Tog ►i Søvne han af Dage.
✂
Ja, han ►vog dem, mens de sov,
Under Salens mørke Bue,
►Axlede saa flux sit Rov,
Bar det til sin ►Jette-Stue;
For Utysket var paa ►Disken
Folke-Liig en Lækkerbidsken!
✂
Gjennem Nattens ►Skygge-Trop
Lysned det fra ►Øster-Lide,
Øinene fik Folket op,
Saae i Salen da med Kvide,
Vidnesbyrd om, hvordan Freden
Trædsk var brudt af Rænke-Smeden!
✂
245Glemt var nu al Gildes-Fryd,
Grumt afløst af Hjerte-Sorgen,
Graad, ei Sang og ►Glædskabs Lyd
Hørdes nu i ►Hjerte-Borgen,
Vendt i Hallen var saa ►fage
Aften-Sang til Morgen-Klage!
✂
►Dane-Kongen eiegod
Suur nu sad med rynket Pande,
Thi i sine ►Kæmpers Blod
Saae han Fjendens Fodspor ►stande,
Spot og Skade stod for Øiet,
Dybt af Sorg var han nedbøiet.
✂
Seent ►og Sorgen han forvandt,
Tit fornyet blev hans Kummer,
►Natte-Frist var her kun ►Tant,
Dyssed Vagten kun i Slummer;
Dobbelt rased Natten efter
Morderen med friske Kræfter!
✂
Kun omsonst man vented paa
Udaads Anger hos ►Uvætten,
Til Omvendelse man saae
Han ►for gammel var i Hætten,
►Taag, som Nok ham gav at nyde
Aldrig vilde han ►fortryde.
✂
246Dage kom og Dage svandt,
Immer saae man større Jammer,
Kongen selv ei længer fandt
Hvile i sit Sove-Kammer,
Maatte gruende udvandre,
Og sit Hvilested forandre.
✂
Syn for Sagn den Herre fik
Om Uhyrets Lue-Tænder,
►Kæmpen der dem halvt undgik,
Sleed sig løs af ►Troldens Hænder,
Kunde dog ei ►Brynden kue,
Men var som en Glød at skue.
✂
Raaderum fik ►Grændel nu,
Og, hvad knap man skulde mene,
►Kæmper selv han slog med Gru,
Alle kued han alene,
Kunde Hallen dem ►afnøde,
Saa den stod forladt og øde.
✂
Tidt kom efter Vinter Vaar,
Aldrig kom dog Bod for Sorgen,
Dansken i en Tylvt af Aar
Var forviist fra ►Hjerte-Borgen,
Saar paa Saar til bitter Smerte
Fik den ædle ►Skjoldungs Hjerte!
►Trindt i Landene saa vide,
Skjaldens høie Klage-Sang;
Om den ædle Herres Kvide,
Klang for mange Folkes Øre,
Som den ►end er her at høre:
✂
►Grændel, med ►Hrodger han ypped en Kiv,
Med Mod, og med Vold, og med Liste,
Den kosted saa mangen en ►Dannemands Liv,
Og Ild maatte ►Kæmperne ►friste.
✂
Længe saa vared den blodige Kiv,
Ei nytted om Fred det at bede,
Kjøbe for Guld man ei kunde sit Liv,
Saa graadig og grum var den Lede.
✂
Bod sig forvente for ►Lak eller Meen,
Slet Ingen til Hove da ►maatte,
►Grændel af Mange aad Arme og Been,
Kun Skade for Hjemgjæld de ►aatte.
✂
Døden udspændte sin Skygge saa mørk,
Den Livet af ►Kæmperne knuged,
Midnattens Mulm over Røverens ►Ørk,
Som muret, tilhyllende ruged.
✂
248►Hveden han kom, eller hvor han gik hen,
Det kunde ei Nogen opdage,
Ikke man tænkde at Slægtens Uven,
Var ene om al denne Plage;
✂
Mange smaa Djævle man Skylden da gav
For hvad dog den Ene kun gjorde,
Natlig i Hallen, saa mørk som en Grav
Trods ►Kæmperne, throne han turde.
✂
Det var en Ynk for den ►Skjoldung saa god,
Hans ►Hjerte-Borg ►saa lagdes øde,
Throne derinde ei Gud ham tillod,
Og selv han ei vidste sin Brøde.
✂
Nedbøiet tit han og modfalden bad
Nu Vennerne Raad at ►paafinde:
Raad imod ►Uraad og Nidinge-Had,
Ja, Raad til sin Harm at forvinde.
✂
Til deres Afgud da ►ginge de hen,
Med ►Høitid og Offer tillige,
►Bade om Hevn over Folkets Uven,
Om Trøst for det plagede Rige.
✂
249►Saa var det Skik i den hedenske Tid,
Man stoled paa Afguders Naade,
Ikke man kjendte den Herre saa blid,
Som Alt har at styre og ►raade;
✂
Himlenes Konge, den levende Gud
De ei kunde prise og dyrke,
Ikke de kjendte den Herre saa prud,
Som ►raader for Ære og Styrke.
✂
Vee dem, de Arme, der saa fare vild,
Og staae paa de slibrige Skrænte,
Tumle saa ned i den gloende Ild,
Hvor Trøst ei og Hjelp er at vente!
✂
Vel den, som skal, naar han gaaer i sin Død,
Kun ►Himlinge-Reisen tiltræde,
►Finde saa Hvile i Faderens Skjød,
Ja Hvile med Lyst og med Glæde!!