II. 📌Sciringesheal.
✂ Endeel er mellem de Boglærde blevet ►tvistet om Beliggenheden af dette Stæd, som ►Haleien 👤Other flere Gange nævnede for Kong 👤Alfred i sin Fortælling om 📌Norge. Uden at agte paa Talens Sammenhæng, ⓘ hvoraf det ►ustridigt følger, at Stædet maa sættes i det sydlige 📌Norge, søgde man det snart i 📌Preusen, og snart i 📌Skaane; men saa blind var 👤Gerhard Schøning ikke, og han, eller dog vel ⓘ egentlig 👤Langebek *►Script. Rer. Dan. T. II P. 113. i ►Anmg. siger 👤Langebek, at det er hans Indfald, som han meddeelde 👤Suhm og 👤Schøning, medens de ►end vare i 📌Tronhiem. er Ophavsmand til den Giætning, at der istedenfor 📌Sciringesheal bør læses ►Cy188ningesheal►, og derved tænkes paa 📌Konghella, 📌📌Vigens gamle, velbekiendte ►Stapelstad. Slig en Giætning ►lod sig høre, og Professor 👤Rask har nyelig, i ►det Skandinaviske Literatur-Selskabs Skrifter, meget godt viist, at paa 📌Konghel kan Alt hvad der siges om 📌Sciringesheal passe, samt at dette maa have ligget i det østlige 📌Norge, men hvormegen Umage han end har giort sig for at vise, hvor let man i Skrivningen kunde forvexle de to Navne, kunde jeg dog aldrig finde det rimeligt, at et Navn fem Gange i Træk skulde være skrevet saa eens, og saa galt, at det saa ►mærkelig kunde ►forlæses, og blive til et for Resten ubekiendt, men dog ganske antageligt Navn. Min Tanke ved Talen derom, var derfor: saavidt du kan skiønne, er det temmelig ligegyldigt, paa hvad Plet 📌Sciringesheal har ligget, samt i det Hele, hvad man giør ved 👤Others ►fattige Fortælling, men ►vist er det, at naar man vil sætte 📌Konghelle istedenfor 📌Sciringshald, kan man ligesaagodt sætte N. N. eller tre Prikker, og lade enhver giætte som ham lyster; thi paa et saadant ►qvi pro qvo kan man jo dog ei med Føie bygge det Mindste, og hvortil nytter en Giætning, hvorved Intet løses!
✂ Med disse Tanker, som alle slige Omskrivninger på fri Haand til ingen Nytte vække hos mig, havde jeg naturligviis i en saa uvigtig Sag ladet det ►beroe, 189dersom ikke 👤Rasks bestemte Paastand, at der ikke fandtes noget Norsk Navn, som paa nogen Maade ⓘ lignede 📌Sciringesheal, havde opfordret mig til, dog under min Syslen med ►Norges Historie at lægge Mærke til, om det ►og forholdt sig ►saa, Noget, jeg ikke fandt rimeligt, da Navnet klang mig for nordisk, til at være opkommet ved en engelsk Skrivfeil.
✂ Jeg skrev da Navnet bag Øret, og deraf kom det ventelig, at jeg, ►ved sidste Haandlægning paa min ►Oversættelse af Heimskringla, strax blev opmærksom paa, hvad jeg før havde overseet, at i ►Ynglinge-Sage *►Folio-Udgaven S. 57 og 58. nævner ikke alene 👤Snorro 📌Skiringssal paa 📌Vestfold, men anfører til Bekræftelse Verset af 👤ⓘ Thjodolf, hvori samme Navn findes. Det skal man da i det Mindste nødes til at indrømme, at ►Krøniken opviser et Norsk ►Stæds-Navn, der ikke alene ligner 📌Sciringesheal, men er bestemt eenstydigt dermed, thi at 📌Skirings-Hald og 📌Skirings-Sal baade kommer ud paa Eet, og kunde selv i Udtalen ►lettelig forvexles, er aabenbart. Da nu tillige 👤Thjodolfs 📌Skiringssal ligger sydostlig i 📌Norge, og, ligesom 👤Other betegner 📌Skirings-Hald, ved en stor Fjord: 📌Opsloe-Fjorden, saa forekommer det mig, at man for begge Steders Eenhed har al den Sikkerhed man i slige Ting kan vente og forlange.
✂ 190Under denne Betragtning faldt det mig naturligviis strax ind, at hin paafaldende Liighed dog vel umuelig kunde undgaaet 👤Schønings Opmærksomhed, og begiærlig efter at see, hvad der havde bestemt ham til at foretrække en løs Giætning for hvad der ►syndes mig en reen ►Slutning, slog jeg op i hans ►Norges Historie, men fandt til min store Forundring saavel der*►D. 1 S. 367., som i ►Bogen om de Norskes Oprindelse, hvor Talen er om 📌Skiringshald *S. 240., ikke mindste Tegn til at den paafaldende Lighed engang var bemærket. Tildeels lod dette sig vel forklare deraf, at hos 👤Peringskjold, hvis ►Udgave af Heimskringla da var den eneste, staaer 📌Skirissal, som 👤Sch. igien ønsker forandret til 📌Skirisdal, ventelig fordi der staaer i ►Fagurskinna, at 👤Holvdan Svartes Hoved blev begravet i 📌Skirisdal paa 📌Vestfold; men Tingen bliver dog lige ►synderlig, naar man læser 👤Schønings Anmærkning ved denne Leilighed, Et haandskrevet Exemplar af ►Sagubrot, hedder det paa fornævnde Sted i ►Norges Historie, giver ellers Anledning til at troe, at 📌Sciris-Sal, eller, som det der hedder: 📌Scirings-Sal, har i de ældre Tider været et meget stort og berømt Offersted for hele 📌Vigen: ►Tha voru höfth blot i Skiringssal, hedder det der, ►er til var sott um alla Vikina.
✂ 191Ingenlunde vil jeg hermed sige Noget til 👤Schønings Forkleinelse, thi paa een Gang at huske to hinanden oplysende Navne, der i Historien findes vidt adskildte, er et Lykketræf, og Ingens Pligt, men jeg anfører det kun, deels fordi jeg virkelig knap turde troe mine egne Øine, og deels for, om mueligt, at giøre boglærde Folk lidt varsommere baade med at bestemme hvad der findes eller ikke findes i Historien, og med at overhugge Knuder, som, naar de ei kan løses, bør have Lov at sidde paa deres Eget.
✂ Uden nu at ansee det for nogen vigtig Opdagelse, antager jeg det da for utvivlsomt, at 📌Skirings-Sal, hvor 📌Vigens store Offersted fandtes, hvor ►Halvdan Hvidbeen, og maaskee Noget af 👤Halvdan Svarte jordedes, er 👤Others 📌Sciringesheal, og finder det rimeligt, at Navnet har sin Oprindelse af Ordet ►Skiring, som skal betyde Oplysning, Fortolkning, Forklaring, Altsammen Begreber der rime sig godt med Forestillingen om et Sted indviet til høitidelig Guds-Dyrkelse*Ordet ►Skiring mindes jeg ei at have seet, undtagen i 👤Haldorsens ►Lexikon, som jeg derfor, i at angive Betydningen, har fulgt, men Stamordet: ►skir klar, ►skiær, og det afledte Verbum: ►skira rense, klare, og derfor, i aandelig Forstand: døbe, ere noksom Borgen for, at ►skiring maa betyde noget Saadant.. Hvor ved 📌Opsloe-Fjorden Stædet for192resten har ligget, om ved 📌Tønsberg, eller andensteds, er vel saameget mere vanskeligt at bestemme, som 📌Vestfolds Grændser fra Oldtiden af kan have været saare forskiellige.