Grundtvigs eksempler
✂ Grundtvig bringer 19 eksempler, hvor han anfører forskellen på ►Ghementrykket og ►Aalborgfragmentet (s. 178-182). De fleste drejer sig om ordstilling og om indsættelse af (rytmeforbedrende) småord eller variation af disse. Grundtvig omtaler forskellene som fejl: “da jeg overalt, hvor Ordene faldt anderledes hos 👤Gotfred af Ghemen, kunde spore Feilen” (s. 177). Hermed tilkendegiver han, at nogle formuleringer i hans øjne er bedre end andre. Senere taler han dog blot om “Forskiellighederne” (s. 177). En gennemgang af de forskelle, Grundtvig fremhæver, viser, at der oftest er flere ubetonede småord i ►Ghementrykket. De giver en lidt anderledes rytme, men da digtet er i knittelvers, er det kun de trykstærke stavelser, der tæller.
✂ Grundtvig antyder, at der er en bedre rytme i versene i ►Ghementrykket frem for Aalborgfragmentet:
✂ den ►Ghemenske Udgave er virkelig ►Riim-Krøniken, som der ogsaa paa Titelbladet staaer, overseet og rettet, thi immer seer man at der er indskudt et Ord eller en Stavelse enten for Tydeligheds eller for Tonefaldets Skyld (s. 182).
✂ Et enkelt sted har ►Ghementrykket et ældre ord frem for ►Aalborgfragmentet: “hverie” frem for “hver en” (s. 180), mens det formentlig er det modsatte, der gør sig gældende når ►Aalborgfragmentet har “holdet mig saa fool”, dvs. opført mig så galt eller vanvittigt, og ►Ghementrykket har “været at jeg saa gool” dvs. galede som en hane, hvilket ►Amled, som verset er lagt i munden på, vitterlig gør (s. 182). Grundtvig beskæftiger sig ikke med ortografiske varianter.