Grundtvig, N. F. S. Kiærminde-Bladet

Farerne i Rom

Grundtvig var bekymret for flere aspekter ved 👤Ingemanns rejse til Syden. Dels forestillede han sig en vis løssluppen sanselighed, som andre af tidens kunstnere kunne berette om ved hjemkomsten, dels frygtede han, at 👤Ingemanns digteriske stil kunne ændre sig ved mødet med det klassiske, hvad Grundtvig tidligere havde set ske hos andre. 👤Oehlenschläger, der skulle svare til longobarderne (strofe 56 f.), tabte sin “Fyrighed i Aanden”, mens 👤Baggesen, der svarer til normannerne, mistede sit “Danske Guld” (strofe 58; se Lundgreen-Nielsen 1980, s. 789). Billedhuggeren 👤Bertel Thorvaldsen, der tilbragte en stor del af sine bedste produktionsår i Rom, hædres dog med epitetet “Vaulunders Broder” (strofe 45).

* Grundtvig skulle 20 år senere endnu engang hædre 👤Thorvaldsen med dette tilnavn. Da han i 1839 besøgte godset Nysø, var man dér netop begyndt at bygge et lysthus til 👤Thorvaldsen, og Grundtvig blev bedt om at give huset et navn og skrive en indvielsessang. Grundtvig kaldte da huset “Völunds værksted” (Rønning 1912, bind 3:2, s. 146).

Advarslen mod den sydlandske sensualisme kommer helt konkret til syne i strofe 40: “Og Afrodite skal min Ven ei giække”. Advarslen skulle vise sig ikke at være helt grundløs. I den danske koloni i Rom mødte 👤Ingemann bl.a. 👤Maria Bügel og hendes søstre, som han opvartede (👤Ingemanns Reise-Lommebog, den 30. januar 1819, jf. Lundgreen-Nielsen 1980, s. 789).

* Desuden forelskede 👤Ingemann sig under en udflugt til Napoli, men “besindede” sig og vendte hjem 1819 (Akhøj-Nielsen u.å., afsnittet “Dannelsesrejse og hjemkomst 1818-22”). 👤Ingemann var i november 1812 blevet forlovet med 👤Lucie Marie Mandix. Først i juli 1822, hvor han havde fået stilling som lektor ved Sorø Akademi og som følge deraf var i stand til at forsørge hende, kunne han endelig gifte sig med hende (Ingemann 1996, s. 145). Måske er det hende, Grundtvig hentyder til med “Maler-Dronningen ved Isse-Fjord” i strofe 45. 👤Lucie var en ivrig amatørmaler, især af blomster og bibelske motiver. Issefjorden kan ud over den konkrete geografiske fjord også være et billede på Sjælland, med associationer til sagnkongedømmet i Lejre