Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Dannefæ og Hittegods

Dog, det var kun om Hittegodset, ikke om Benyttelsen jeg her vilde tale, thi denne forudsætter, 85hvad vi endnu for det Meste fattes, og iblandt andet, Hittegodset selv, som først skal findes. Til ordenlig at gaae paa Spor herefter, var det jeg vilde opfordre, og troer at have viist, at det er ikke efter Næsen, men efter Lyset, og et meget nødvendigt Lys, jeg ønsker man vilde gaae! Jeg vil da nu, i denne Henseende, kun tilføie, at det virkelig har Hast med den Ting, om den skal have Fremgang, og jeg vil sige mine Grunde, hvorfor. Det er, mener jeg, for enhver rolig og opmærksom Tilskuer af Tidens Tegn, aabenbart, at en udvortes Omvæltning i mangt et europæisk Land er at befrygte, og at en indvortes er næsten overalt uundgaaelig. Hvad ogsaa blot en udvortes Omvæltning kan ødelægge, adsprede og forvirre, veed man, men naar en indvortes følges med, er Tabet for Historien uberegneligt. Man huske blot paa, hvorledes Studenterne i 📌Engelland holdt 👤Scoti Liig-Begiængelse i Reformations-Tiden; hvad Independenterne havde i Sinde med al Videnskabelighed, hvor fuld 📌Engelland endnu er af Secter, som foragte Videnskaberne, hvor vankundig Almuen er! og man behøver ikke at være Prophet, for med al Rimelighed at spaae de store, saa lidet bekiendte haandskrevne Samlinger i 📌Engelland, i Tilfælde af en Omvæltning, hvis Muelighed vi ei kan nægte, Tilintetgiørelse. 📌Vartburgs Vare-Ild 86skal ikke berolige os for 📌Tydskland, thi har man først den Troe, at det er bedst at brænde, hvad man ikke kan lide, da maa Folk tage sig i Agt, end sige Papir! Men sæt, at enhver saadan Frygt var saa ugrundet, at den ikke i mindste Maade burde skynde paa hvem der ikke vil brænde men redde, og var det ikke Grund nok til at haste, at Videnskabeligheden saa høilig behøver al muelig Oplysning, paa den farlig knudrede Vei ͻ: den critiske Bane, den, langt fra at have lagt tilbage, først ret skal begynde at giennemvandre, saa var der dog for hver Ven af Videnskabelighed Grund nok til at haste. Hvem veed ikke, hvorlænge de catholske Lande vare saagodt som videnskabelig spærrede for Protestanter? hvem seer ikke, at Spændingen atter er begyndt! og hvem tør sige, hvilket Øieblik der kan begynde en ny Spærring, maaskee mere udbredt, og sikkert mere frygtelig end den forrige, thi spærrer man nu, da nøies man ikke med at giemme, men tilintetgiør eller fordærver, hvad man ei vil have for Lyset!