Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Dannefæ og Hittegods

Saaledes maa jeg ogsaa raabe til dem, der enten mene at det attende Aarhundredes ægyptiske Mørke var Oplysning, eller som knæle for den dunkle Middel-Alders Gienfærd: op dog, hvad nøle I efter! Seer I dog ikke, det er i Historien Slaget skal staae, om dens Gang, der maa kiæmpes! Hvad vil I giøre, naar vi møde eder med Historiens forenede Magt, og I have Intet at stille derimod, uden eder selv! Hvad bliver Følgen? At I maae krybe til 75Korset, og kysse Riset, eller Historien skrider over eder, som en Kiæmpe over Straae! Altsaa, vil I have mindste Haab om Seieren, vil I ikke berede eder selv mageløs Skam og Vanære, da skynder eder! kappes med os om at opklare og udgrunde Historien! Skynder eder med at give os Ret i Alt, hvad I ikke kan nægte, uden aabenbar at modsige eder selv! takker os paa Skrømt, fordi vi har været uforsigtige nok til at røbe os i Tide, til at vise eder Veien til Mimings Hule, hvor det eneste Sværd findes, som kan give Balder Banesaar! Vil I være uchristelige, nu, saa værer dog fornuftige, giør jer dog ikke længer til Latter, ved at beraabe eder paa en Fornuft, som jo ingen af eder tør paastaae at have: den evige, rene, uforanderlige, som jo dog er den eneste ufeilbare! Indseer dog, at eders Mening er ingen Ting mod Historiens Vidnesbyrd, og at der er intet andet Raad, end at see til, I kan finde den historiske Fornuft, og, indlemmede i den, saavidt muelig, spille Mester! Kunde det skee, uden at studere Historien dybere, end f. Ex. Natur-Philosopherne hidtildags, nu saa var det nemt, men I kan jo begribe, det nytter ikke, saasnart en eneste Boglærd gaaer dybere, og vil jer ilde! Til Bunds altsaa, tilbunds maae I gaae, hvis I ikke om et 76Øieblik vil gaae til Grunde! Dixi et liberavi animam.