Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Dannefæ og Hittegods

68I Følge heraf, er det egenlig kun Hittegods, jeg vil pege paa, thi Dannefæ veed man ikke hvor er, før det findes, men nævne maatte jeg begge Ord, deels fordi jeg aldrig vil have Skylden, om Nogen af mine Læsere glemmer Dannefæet over Hittegodset, og deels fordi jeg maa nævne den mærkelige Omstændighed, at hvad der i Aandens Sprog hedder Dannefæ, findes for det Meste midt paa Lande-Veien, og Hittegodset derimod begravet i Støv, istedenfor at man veed det ellers netop er omvendt. Denne Forskiel maa man ingenlunde troe jeg har selv gjort, eller, hvad der er det Samme med andre Ord: man maa ikke troe, at jeg, efter det attende Aarhundredes slemme Uskik, har snappet de Ord op paa deres lovlige Vei og nødt dem til at vende Mølle, for at bilde Folk ind, jeg havde gjort Barsel med en ny Idee, som umuelig kunde sees i sit rette Lys, uden at sættes paa Hovedet, eller, som Ord ikke, uden at bruges bagvendt, kunde udtrykke*Denne Lyst til at bruge Ord bagvendt er ellers saaledes indgroet i Tiden, at selv Mænd man mindst skulde vente det af, stundum falde for den. Det er saaledes unægtelig ogsaa Tilfældet med 👤Claus Harms i 📌Kiel, som jeg vil gribe denne Leilighed, da jeg for Øieblikket ingen bedre veed, til ikke blot at nævne, men uforbeholden sige mine ringe Tanker om. Han er en 69Mand, som det attende Aarhundredes Efterhinkere nok skal lade staa, men Fare staaer han for at halte mellem Bibelens og det nittende Aarhundredes Aand, og det er sørgeligt, saa Gud bevare ham! Hans Theses er i mine Øine ikke allene det Mærkværdigste, men det Betimeligste, der er udkommet til Jubel-Festen, men Sammenblandingen af Gudeligt og Verdsligt i endeel af dem er ikke god, men heel betænkelig, og Misbrugen af det hellige Ord: Samvittighed, er aldeles uforsvarlig, og kan ikke afsones ved en Erklæring, men kun ved bestandig at lægge Folket en god Samvittighed paa Hjerte, som Øiemedet, hvortil selv Troen kun er et guddommeligt Middel, thi hvem der kun har en god Samvittighed, behøver vist ikke at spørge om, hvordan han skal blive salig. At Verdens Børn broute midt i Synd og Vantroe af en god Samvittighed, maae vi vel beklage, men ikke skrive paa Samvittighedens Regning.. Nei, hele 69Hemmeligheden ligger deri, at der er Forskiel paa Legeme og Aand, Hittegods er bestandig Noget, der var tabt, eller lagt for at findes, og Dannefæ derimod, hvad der er henlagt for at gjemmes. Anvende vi nu dette paa Aandens Rige, da see vi let, at Alt hvad vi kan kalde Hittegods, maa være Noget, som af Uforsigtighed eller Vanvare, eller Slumpetræf er kommet til at ligge i en Krog eller i en Sprække, og at det meste Dannefæ upaatvivlelig ligger lige 70for vore Øine, saa at Aarsagen, hvorfor vi ikke see det, er enten at vi gaae og kiøge i Luften, eller at vi har Skade paa Øinene. Videnskabeligt Hittegods kalder jeg derfor Alt hvad man, naar man giør sig tilbørlig Umage, kan finde i Bøger og Bibliotheker, aandeligt Dannefæ derimod, alt det Guld og Sølv, klumpet eller udarbeidet, man kan finde i Menneskets store Grav-Høi ͻ: Historien, og atter anvende til Nytte og Fornøielse. Hittegods er altsaa Lønnen for udvortes, Dannefæ Vindingen ved indvortes historisk Studium, og begge Dele burde immer følges ad, men da nu langt Flere have Lyst til det Udvortes end til det Indvortes, og dette ei alene kan bruge men behøver hint, saa bør man opmuntre Alle til at giøre deres Bedste, uden dog at fortie, hvad der tjener baade dem og Videnskabeligheden bedst, som unægtelig er at arbeide i Sandheds Tjeneste, baade med Liv og Sjæl.