↩ Nu har jeg beviist, at om ogsaa ►Tylvten bestod af tolv danske Forfattere, der vare at ansee for Literaturens ►tolv ►Aser►, og 👤Jens Baggesen derimod var den ►arrigste ►Smører og ►Dværg i vor Literatur, om saa hvert Stykke af ►Tylvten havde, hvad man priser den hele for: ►Stærkodders Alder, og 👤Baggesen var kun en ►opløben Dreng, saa maatte jeg dog, som Menneske og Borger ubetinget have stemt mod ►Tylvtens Udfordring, ►naar jeg vilde stemme i denne Sag, thi ►Tylvten har aldrig fremlagt nogen Fuldmagt fra Staten, til at ►affordre 👤Baggesen mundtligt Forsvar, som han ei engang uden Statens Forlov, ►kunde offenlig aflægge, og ►Tylvten kan ei af nogen menneskelig Øvrighed erhverve retsgyldig Fuldmagt til at ►afnøde en dansk Skribent Regnskab paa Latin. Kun Gud er, som almægtig og alvidende tillige, berettiget til, under Trudsel, at fordre meer af os end den høieste jordiske Øvrighed, og naar nu en ►Tylvt, der lader som den gyser over 👤Baggesens Ugudelighed, sætter sig med Munden i Guds Sted, tør man da sige: det er et godt Vidnesbyrd om Retsindighed for Eftertiden!