Anledning
✂ I 1818 og 1820 forfattede Grundtvig to fødselsdagsdigte som hyldest til sin ven 👤Willum Frederik Treschow.
✂ 👤Treschow blev født 15. september 1786 og var uddannet jurist. Han blev regnet for en af sin generations bedste sagførere og blev i 1811 udnævnt til højesteretsadvokat i en alder af 25 år. Grundtvig og 👤Treschow mødte hinanden efter 1806, hvor 👤Treschow var blevet cand.jur. og delte sin tid mellem at bistå faren, højesteretsdommer 👤Michael Treschow, i Roskilde og København. I København stiftede han bekendtskab med Grundtvig.
✂ Efter Norges adskillelse fra Danmark i 1814 opløstes i august 1815 forbindelsen mellem Norges- og Københavnsafdelingen af Selskabet for Norges Vel, hvorefter Grundtvig så en mulighed for at overtage initiativet i København. Han dannede et nyt selskab under navnet Selskab for nordiske Oldskrifter sammen med 👤Christen Pram og 👤Treschow. Selskabet skulle udgive nordiske oldskrifter finansieret gennem folkesubskription (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 650 f.).
✂ I 1815 meddelte Grundtvig, at han indstillede sit virke i de københavnske kirker, så længe kongen ikke gav ham kald i hovedstaden. Efter dette var Grundtvigs karriere sat i stå (jf. ►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 707). Han klarede sine leveomkostninger gennem bidrag fra venner – heriblandt 👤Treschow. Dette ses bl.a. i et brev til 👤Treschow den 23. februar 1817, hvor Grundtvig beder om “et Vennelaan af 200 Rbd.” (►Grundtvig 1924, s. 454).
Om digtene
✂ Lejlighedsdigtene ►Femtende September 1818 og ►Femtende September 1820 blev forfattet i anledning af 👤Treschows 32- og 34-års fødselsdag.
✂ 1818-digtet er skrevet over melodien til ►Kong Christjan stod ved høien Mast og har med denne sang foruden melodi også temaet om Danmark som søfartsnation tilfælles. Første strofe henviser til Norges adskillelse fra Danmark i 1814 med verset: “Og kappet blev dets Grane-Mast”, og digtet fortsætter med en patriotisk beskrivelse af de agtværdige danske mænd, som “evig Troskab Danmark svor” og “Vandt Priis for Troskab trindt i Nord” (►Grundtvig 1818, strofe 2). I digtets anden del (strofe 4-6) beskrives 👤Treschow som “Vor Danske Ven” (strofe 4), der som lovens helt “drage frem i Herre-Færd” (strofe 5).
✂ I ►Femtende September 1820 fremstilles 👤Treschow stadig som en “Dannemand”, men hyldesten er mere afdæmpet i den nationale patos. Melodien henviser til “►Jeg synger gierne om Kongers Magt” digtet af 👤Jens Zetlitz i 1780 med melodi af en ukendt komponist.
✂ I digtene fremhæves 👤Treschows virke som højesteretsadvokat i agtværdige vendinger med vers som “Jeg synger gierne til Deres Priis, / Som Danske-Lov kan med Kløgt fordreie” (►Grundtvig 1820, strofe 2) og skildringen af, at han “hævder Lov, og hader List” (►Grundtvig 1818, strofe 4).
✂ 👤Treschows hustru 👤Jensine Palæmona Treschow optræder i sidste strofe af begge digte. I 1818-digtet beskrives hun som 👤Treschows “Venne-Viv” og takkes af Grundtvig for at forskønne og forsøde 👤Treschows liv. I 1820-digtet er hun 👤Treschows “Sjæls Veninde”, og der henvises til deres bryllup i 1812.
Lejlighedsdigtning
✂ Grundtvig havde en stor produktion af lejlighedsdigte, som digtene til 👤Treschow er eksempler på. Lejlighedsdigtet udspringer af ydre omstændigheder og er ofte en hyldest af en bestemt person i anledning af begivenheder som fx fødselsdage, bryllupper, kroninger og død (jf. ►Sunesen 2014, s. 136).
Anvendt litteratur
- Grundtvig, N.F.S. (1818) ►Femtende September 1818. København
- Grundtvig, N.F.S. (1820) ►Femtende September 1820. København
- Grundtvig, N.F.S. (1924) ►Breve fra og til N.F.S. Grundtvig (1807-1820), udg. Georg Christensen & Stener Grundtvig, bind 1. København
- Lundgreen-Nielsen, Flemming (1980) ►Det handlende ord. N.F.S. Grundtvigs digtning, litteraturkritik og poetik 1798-1819, bind 1-2. København
- Sunesen, Christel (2014) “►Rimbrevet” i ►Ved lejlighed. Grundtvig og genrerne, udg. Sune Auken & Christel Sunesen, s. 124-155. Hellerup