Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / Februar-Lilien! / Indledning

Grundtvig, N. F. S. Februar-Lilien!

Grundtvigs Værker

✂
✂

Anledning

✂ Digtet “Februar-Liljen!” blev bragt den 17. februar 1818 i tidsskriftet ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn uden angivelse af forfatteren. Grundtvig vedkendte sig senere som ophav i udgivelsen ►Nordiske Smaadigte fra 1838. Teksten er skrevet til minde om 👤Sophie Ørsted, der døde 35 år gammel den 9. februar 1818 af en underlivssygdom. Hun var 👤Adam Oehlenschlägers søster og gift med juristen 👤Anders Sandøe Ørsted, der besad flere betydningsfulde poster i samfundet. 👤Sophie Ørsted blev begravet på Frederiksberg ældre kirkegård tæt ved kirken.

✂

Sophie Ørsted

✂ 👤Sophie Ørsted var en del af den sociokulturelle elite i guldalderens København. Ud over den oplæring i husførelse, som foregik i hjemmet, fik hun ingen uddannelse. Men hun var belæst, orienteret og meget smuk. Med et af samtidens modeord var hun ►muse for en lang række kulturpersonligheder. 👤Oehlenschläger udtrykte det således i digtet ►“Mit Fødselssted paa Vesterbro” (1847): “Sophia! hele Kredsen kiær, / Du spøgte! / Og som en ►Musa, varmt og blidt, / Begeistred du din Broder tidt.”

✂ Hun spøgte selv med sin tvetydige rolle som husmoderlig muse, der på en og samme tid kvalificerede hende til opgaverne som henholdsvis “Opvartningspige paa Bellevue og Kejserinde af Rusland” (►Bøgh 1881, s. 51). Særligt 👤Jens Baggesen blev påvirket. Han var bosat i Frankrig og residerede under et ophold i Danmark i 1806-1807 hos ægteparret Ørsted, hvor hustruen gjorde dybt indtryk på ham. Følelserne udtrykte han efterfølgende i en række digte til 👤Sophie kendt som Lilia-digtene i ►Nyeste Blandede Digte (1808); digtene udkom tillige på tysk i samlingen ►Heideblumen (1808), der var tilegnet hende. Udgivelserne vakte skandale i Danmark.

✂ Også 👤F.C. Sibbern blev alvorligt betaget, hvilket har sat sig spor i romanen ►Efterladte Breve fra Gabrielis (skrevet omkring 1811, udgivet i 1826). 👤Peter Braams Valore redegør i sin ►Sophie Ørsted og digterne (1991) for, hvordan hun blev indbegrebet af den kvindetype, som unge kreative, romantisk anlagte mænd kunne gå rundt i Københavns gader og længes uforløst efter i de to første og turbulente årtier af 1800-tallet. Grundtvigs mindedigt vidner om, at hun også gjorde indtryk på ham.

✂

Grundtvigs digt

✂ “Februar-Lilien!” er et godt eksempel på den lejlighedsdigtning, der er meget talrig i Grundtvigs forfatterskab. Digtet placerer sig i gruppen af Grundtvigs dødedigte. Det henvender sig til enkemanden 👤A.S. Ørsted og ønsker bl.a. at mildne sorgen ved at forsikre ham om hustruens opstandelse (►Lundgreen-Nielsen 1980b, s. 24). Med sin titel henviser “Februar-Lilien!” dels til 👤Baggesens Lilia-digte, dels til Grundtvigs lyriske dialog “►Paaske-Lilien” fra 1817, hvortil det kan opfattes som et “vinterligt sidestykke” (►Lundgreen-Nielsen 1980a, s. 776). 👤Flemming Lundgreen-Nielsen betragter det som Grundtvigs første “dybe mindedigt” (►1980b, s. 24).

✂ Det er svært at opløse digtet i de enkelte detaljer. Teksten stiller sig på række med andre skrifter, der synes at benytte det antydningsvise og gådefulde som en bevidst pointe (►Auken 2014, s. 277). Digtet udfoldes inden for en kristen forståelsesramme, hvor Grundtvig placerer afdøde i en åndshistorisk kontekst og konkret i sin grav tæt ved “Kirke-Spiret” (strofe 7) på kirkegården. Gennemgående er ligfarven blå en positiv kulør, der indirekte tegner “billedet af titlens forårs- og opstandelsesblomst med det blålige skær over den hvide sne” (►Lundgreen-Nielsen 1980a, s. 777). Muligvis kan man læse digtets høje farvemætning som et semiotisk kodesprog, der baserer sig på en middelalderlig farvesymbolik (►Baunvig 2013, s. 62 ff.).

✂

Anvendt litteratur