↩ Ingen kunde undres over, om jeg, mens jeg sidder og giør mit Bedste, blev lidt heed i Hovedet, naar man kommer, og siger mig, at det er ingen Ting, og det Mildeste jeg kunde svare, var: det skulde I, ►min Sanden, dog have sagt lidt før, thi havde jeg mærket, det var Meningen, skulde Skosen nu knap have fundet mig over et Arbejde, som er til ingen Nytte, uden at faae 57Utak for! Men nu er Uretten mod mig det Mindste, thi vel er jeg et meget ubetydeligt Menneske i Grunden, men hvad jeg, med Guds Hjelp, kan og vil giøre for Fædrenelandets Historie og Tungemaal, det er, i Forhold, slet ikke ubetydeligt, og kun en fjantet Beskedenhed, eller jammerlig ►Døgn-Frygt kunde bevæge mig til at kalde det, eller lade det, upaatalt, af Mænd kaldes ►saa. Man ►betragte Sagen fra det allerlaveste Fornuft-Stade, blot i Henseende til Statens udvortes Tarv, da er det ingenlunde ubetydeligt, om Menigmand faaer sit Fædrenelands ►Old-Krønike i en Skikkelse som kun behage dem! Hvad nu Sagen er, naar den betragtes fra en høiere, historisk Standpunkt, vil jeg ikke gjentage, men sige vil jeg, hvad Sandhed er, at Mueligheden af, blot at give ►Krønikerne saa danske og folkelige, som jeg formaaer, forudsætter et Sammenstød af Lyst, Retning og Omstændigheder, som ikke indtræffe i hvert Aarhundrede, og som ventelig aldrig vilde indtræffe meer, thi de Omstændigheder under hvilke jeg i Barndommen blev fortrolig med det Gammeldags i Tankegang og Tungemaal, i de Kroge af Fædrenelandet, hvor det havde holdt sig længst, og just da sagde Farvel, ere udentvivl nu forsvundne; igjennem ►Islandsken maa man gaae, naar man videnskabelig skal komme ind i det gamle 📌Nordens Forestillinger og Tungemaal, men havde jeg ikke havt den gammeldanske Grundvold, da var jeg blevet hængende, som det er gaaet fleer, og havde aldrig lært at tolke de Gamle for ►Sællandsfar og Jyde. Det er langt fra at være nogen Fortjeneste hos mig, at Lykken har været mig saa god, men det var en Forbrydelse af mig, hvis jeg ikke af alle Kræfter modsatte mig den Forestilling, at det er ligegyldigt, ►enten jeg kommer til at tage Lidt eller Meget af det dyrebare Arvegods med mig i Graven, at et Par tusinde Daler eller Exemplarer er mere værd end Opsamlingen og Sammenføiningen af saameget Herligt i 📌Danmarks Aand og Tungemaal, som staaer paa Nippet at forsvinde, end den venlige ►Haandrækning jeg er dannet, og først gjennem mange sære Hændelser bøiet og drevet til at byde Folket, for at de, om de selv vil, kan igjen finde sig i Hjemmet, og da, efter at have prøvet alle Ting, see til at vælge det Bedste!