Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Hvad kommer der ud af al den Vind med Saxo og Snorro?

Men, hvem nægter det! Tingen er jo kun, at naar jeg nu engang vilde give en Oversættelse af Krønikerne, saa kunde den jo kommet ud paa en skikkelig Mands Forlag, jeg kunde faaet mit ordentlige Honorar, man kunde søgt om, at faae den anskaffet til Skolerne, Forlæggeren havde havt sit gode Udbytte, jeg mit, Kjøberne Bogen, og Bogen — ja den havde da vel sagtens fundet Læsere, og det Hele var gaaet af i al Stilhed!